Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 12. juni 2025
Jeg står der og glaner opad Brandvagten og studerer på, om det ikke skulde kunne lykkes at komme ind i en af Gangene, passe på et Øjeblik, når Patroullen vendte Ryggen til. Jeg går opad Trappen og vil give mig i Snak med Manden, han hæver straks sin Økse til Honnør og venter på, hvad jeg skal sige.
CATILINA. Hun lever! Guder, det er hende selv, og ingen ånd! FURIA. Ånd eller ikke, det er lige meget; jeg ledsager dig. CATILINA. Med blodigt had! FURIA. I graven slukner hadet, som kærligheden og som alle drifter, der næres i en jordisk barm. Kun et står fast i liv og død og kan ej ændres. CATILINA. Og hvad? Sig frem! FURIA. Din skæbne, Catilina!
Jeg mente, I endnu var mild og god, alt som dengang jeg eder forlod; men jeg vil ikke trygle; skogen er stor, og sikker er min hånd og min bue; langt heller være hejens sten mit bord og bjørnehiet min stue. Nej, bliv! Jeg sværger dig til, slet intet jeg derom vidste. GUDMUND. Det er, som jeg siger. Mit liv står på spil; og livet vil hver mand friste.
Hvad kræves? Ej andet, end en mand med mod og fasthed, som går i spidsen NOGLE. Nævn os slig en mand! LENTULUS. Og hvis jeg nævner ham, og han står frem, vil I så kåre ham til eders fører? NOGLE. Ja, vi vil kåre ham! ANDRE. Ja, ja; det vil vi! STATILIUS. Så nævn ham, ven! LENTULUS. Hvad om det var mig selv? GABINIUS. Dig selv? COEPARIUS. Du, Lentulus ! Du vil os føre? LENTULUS. Jeg vil.
HJALMAR. For en sikkerheds skyld . Hvor finder jeg noget klister? Her står klisterpotten. HJALMAR. Og så en pensel. GINA. Her er penselen også. Nå, ikke på den andens heller. Se så. Lad det ligge der så længe. Og når det er ble't tørt, så ta' det væk. Jeg vil ikke se det aktstykke for mine øjne mere. Aldrig! Hvad, sidder du her, Hjalmar? Jeg var sunken ned af mathed.
NILS LYKKE. Først og fremst, fru Inger, må jeg bede eder ikke at lægge nogen vægt på de letfærdige ord, hvormed jeg før kan have omtalt det, der er os imellem. Tro ikke, at jeg nogen stund har tabt af tankerne den skyld, jeg står i til eder. Sæt, at det længe havde været min agt, så vidt muligt, at gøre godt igen, hvad jeg har forbrudt.
RELLING. Jo, det skal jeg sige Dem, fru Ekdal. Han lider af en akut retskaffenhedsfeber. GINA. Retskaffenhedsfeber? HEDVIG. Er det en slags sygdom, det? Uf, den Gregers Werle, det har altid vær't en fæl fisk. Dette her synes jeg er underligt. Der har nylig været fotograferet; et apparat med klæde over, et stativ, et par stole, en konsol og deslige står fremme på gulvet. GINA. Ja, ganske bestemt.
Jeg stiger ud af Vognen, uden Hast, tankeløst, slapt, tung i Hovedet, Jeg går indad Porten, kommer ind i en Baggård, som jeg går tvers over, støder mod en Dør, som jeg åbner og går indad, og jeg befinder mig i en Gang, et Slags Forværelse med to Vinduer. Der står to Kufferter, den ene ovenpå den anden, i den ene Krog, og på Langvæggen en gammel, umalet Sofabænk, hvori der ligger et Tæppe.
Og langsomt, ganske langsomt går jeg ud af Værelset igen, bærer Skoene i den ene Hånd, Brevet i den anden og Tæppet under Armen. Jeg letter mig op og bider Tænderne sammen på de knirkende Trin, kommer lykkeligt og vel nedad alle disse Trapper og står atter nede i Porten.
SIGURD. Ja, ja! står det så, da skjønner jeg nok at sagen må drives stærkt ifald det trænges om. ØRNULF. Det må den; men ubillig skal jeg ikke være, og Gunnar er mig nævnt som en hæderlig mand.
Dagens Ord
Andre Ser