Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 14. juli 2025
»Jagu kommer jeg, forat få dem, ja!« svarer jeg og ler højt, som om det burde have været indlysende for hende allerede straks, at jeg kom, forat få dem. Jeg tager også nede på Bordet en Kage, et Slags Franskbrød, som jeg begynder at spise på.
Ved bagvæggen, til venstre for dobbeltdøren, står en reol, hvori nogle bøger, æsker og flasker med kemiske stoffer, forskellige slags redskaber, værktøj og andre genstande. Hedvig! Ja, mor? GINA. Snille Hedvig, nu må du ikke sidde og læse længer. HEDVIG. Å men, mor, kan jeg da ikke få læse lidt til? Bare lidt! GINA. Nej, nej, nu skal du lægge den bogen ifra dig.
Forat synes rolig og ligegyldig slængte jeg meningsløst med Armene, spytted i Gaden og satte Næsen ivejret; men intet hjalp. Jeg følte stadig de forfølgende Øjne i min Nakke, og det løb mig koldt gennem Kroppen. Endelig redded jeg mig ind i en Sidegade, hvorfra jeg tog Vejen ned i Pilestrædet, forat få fat på min Blyant. Jeg havde ingen Møje med at få den tilbageleveret.
Min søn, mit eneste barn, sidste ætlingen af min slægt, slog de ihjel for mig som en hund. Mig selv har de i tyve år jaget fredløs i skog og fjeld. Rygtet har sagt mig død mere end én god gang; men jeg har nu den tro, at de ikke skal få lagt mig i jorden, før jeg har taget hævn. FRU INGER. Så har I et langt liv i vente. Hvad vil I da gøre? OLAF SKAKTAVL. Gøre? Hvad véd jeg, hvad jeg vil gøre?
Hvad Deres vise angår, véd jeg ej om den poetisk er i alle ender; men hvordan end De visen snor og vender, den har en slet moral , det siger jeg. Hvad skal man kalde slig økonomi: at lade alskens fugle æde karten før den får tid til moden frugt at bli; at lade kør og får få græsse fri herinde sådan udpå sommerparten? Jo, her blev vakkert næste vår, fru Halm! Å, næste, næste!
Og jeg satte mig til at tænke svare. Klokken kunde vel være omkring fire, om et Par Timer kunde jeg kanske træffe Teaterchefen, hvis jeg blot havde havt mit Drama færdigt. Jeg tager Manuskriptet op, der jeg sidder, og vil med Vold og Magt få istand de tre fire sidste Scener; jeg tænker og sveder og læser over fra Begyndelsen, men kommer ingen Vej.
Bare et par minutter, forstår du. Hedvig sidder ved sit arbejde. Hedvig, å ræk mig den knibetangen, som ligger på hylden. Og så hugjernet, du. Lad mig da først få lov til at vise dig, hvorledes jeg mener det! HJALMAR. Så tak. Jo, det var nok godt, jeg kom, du. Hm ! God morgen. Vær så god, kom nærmere. GREGERS. Tak. HEDVIG. Nej, det er bare far og bedstefar. Nu skal jeg sige til.
Der er denne forfærdelige tvil ; kanske Hedvig aldrig har holdt rigtig ærligt af mig. GREGERS. Det kunde du dog muligens få vidnesbyrd om. Jeg synes vildanden skriger. HJALMAR. Vildanden skræpper. Far er på loftet. GREGERS. Er han det! HJALMAR. Å hvad vidnesbyrd kan hun gi' mig! Jeg tør ikke tro på nogen forsikkring fra den kant. GREGERS. Hedvig kender visselig ikke til svig.
ELINE. Hvo har sagt jer, at jeg ikke ejer mod og mandskraft, når det gøres behov? FRU INGER. Stille, barn; jeg kunde tage dig på ordet. ELINE. Hvordan, min moder? FRU INGER. Jeg kunde kræve begge dele af dig; jeg kunde dog, lad mig først få tale til ende.
Det har ingen nød, Hedvig; når bare din far må få beholde sin helse, så HEDVIG. Å nej, far; nu skal du ikke snakke så stygt. HJALMAR. Hvad er det, han tar sig for, du? HEDVIG. Det skal visst bli' en ny vej op til vandtrauget. HJALMAR. Aldrig i verden klarer han det på egen hånd! Og så skal jeg være fordømt til at sidde her ! Lad mig få penselen, far; jeg kan nok.
Dagens Ord
Andre Ser