United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg vilde ganske sikkert få ti Øre for dem, imorgen fik jeg så andre ti et eller andet Sted, og Torsdag vilde jeg få Betaling for min Avisartikel. Jeg skulde bare se, det retted sig! At jeg virkelig kunde glemme Knapperne! Jeg tog dem op af Lommen og betragted dem, mens jeg atter gik; mine Øjne blev dunkle af Glæde, jeg så ikke hele Gaden, jeg gik på.
STRÅMAND. Og det er så naturligt, at man har en utidig frygt for faren og for snaren; men lad ej tvilen få Dem i sit garn, vær uforsagt; spejl Dem i mig og Maren! FRU STRÅMAND. Ja, jeg har hørt idag af Deres moder, at jeg var ligeså forknyt, som De, da vi fik kaldet
Jeg gav et lidet hæst Råb; det var virkelig, som om jeg havde fået et Slag. »Hvad?« sagde hun. »Jeg syntes. De sagde noget? Vi har fået en Rejsende, og vi må have dette Værelse til ham; De får ligge nede hos os inat; ja, De skal få egen Seng der også.« Og førend hun havde fået mit Svar, begyndte hun uden videre at samle sammen mine Papirer på Bordet og bringe Uorden i dem allesammen.
GINA. Ja, jeg tror det næsten; men gud forlade Dem alligevel. Å jeg synes jeg må dø af dette her! Hvad har jeg da gjort ham? Mor, du må få ham hjem igen! GINA. Ja, ja, ja; vær bare rolig, så skal jeg gå ud og se efter ham. Men så skal du ikke ligge der og tude. Lover du mig det? Ja, jeg skal la' det være; når bare far kommer igen.
KÅRE. Gunnar bød jeg bod for trællen, og den var han villig til at tåge, men så kom Hjødis til, ægged sin husbond med mange hånlige ord og hindred forliget; siden drog Gunnar sørpå, og imorges Der kommer vejfarende mænd nordefter, er det ikke ? KÅRE. Det er Gunnar herse selv! ØRNULF. Vær nu trøstig, jeg tænker nok, jeg skal få jer forligte. Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt !
Jeg gik ud i Forstuen og satte mig; skulde jeg være så heldig at få noget skrevet, så måtte det alligevel være her, i Stilheden. Det var ikke længer min Allegori, som beskæftiged mig; havde fået en ny Idé, en ganske fortræffelig Plan: jeg vilde forfatte et en Akts Drama, »Korsets Tegn«, Emne fra Middelalderen.
Hun har bare så listelig sørget for at stå på en god fod med ham så længe til tiden kom. GREGERS. Dette her tror du ikke selv, Hjalmar. HJALMAR. Det forfærdelige er jo netop, at jeg ikke ved, hvad jeg skal tro, at jeg aldrig kan få vide det. Men kan du da virkelig tvile på, at det må være, som jeg siger? Hå-hå, du stoler for stærkt på den ideale fordring, min gode Gregers!
Men ikke desto mindre må jeg fastholde, at sagen i virkeligheden heller ikke forholder sig således, som Brandes har opfattet den. Henrik Hertz har aldrig i nogen særlig grad tiltalt mig som dramatisk digter. Jeg kan derfor ikke få i mit hoved, at han nogensinde skulde, mig uafvidende, have kunnet øvet nogen indflydelse på min egen dramatiske produktion.
NILS STENSSØN. Der skulde jeg møde en fremmed NILS LYKKE. Rigtig; det er mig. NILS STENSSØN. Af ham vilde jeg få at vide, hvad jeg senere havde at gøre. Jeg skulde derhos melde ham, at greven pludselig var død, men at det endnu ikke var vitterligt for nogen anden end for hans moder grevinden, samt for Peder Kanzler og nogle gamle husfolk hos Sturerne. NILS LYKKE. Jeg forstår.
Og de er begge to så optagne heraf, at de slet ikke lægger Mærke til min Værtinde, der løber ud til dem, forat få høre, hvad der er påfærde.
Dagens Ord
Andre Ser