United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Bill Cody hjalp til med at gjæte driften og gik desuten kokken tilhaande, naar der blev slaat leir. Skjønt han maatte hænge i fra morgen til kveld og kosten var ensformig stekt flesk, brød og kaffe tre ganger om dagen var livet ute paa de vilde prærier netop efter hans smak, og han vilde ikke ha byttet med nogen konge.

Mændene vil skille dem; jeg kender Gunnar! SIGURD OG DAGNY. Hvad er det? EN STEMME BLANDT MÆNGDEN. Thorolf faldt! SIGURD. Thorolf! Ha, slip! DAGNY. Min broder! O, min broder! GUNNAR. Nu er det gjort. Egil er hævnet! SIGURD. Vel dig, ifald du ikke har været for rap hånden. GUNNAR. Kan hænde, kan hænde; men Egil, Egil, min fagre gut!

Men dette her Helges hjem det maatte jo ha været et rent helvede at vokse op i. Og det var, som misstemningen herfra skygget over dem, ogsaa naar de ellers var sammen. Men hun vilde vinde over det. Stakkars, stakkars gutten hendes. «Helge minog hun overvældet ham pludselig med kjærtegn.

SIGURD. Nu mindre end før. Her skilles vore veje; thi jeg er en kristnet mand. Du ! Ha, nej, nej! SIGURD. Den hvide gud er min; kong Ædhelstan har lært mig ham at kende; det er op til ham jeg nu går. SIGURD. Tungt var mit liv fra den stund jeg tog dig ud af mit hjerte og gav dig til Gunnar. Tak, Hjørdis; nu er jeg let og fri. Død! har jeg visselig forspildt min sjæl! Jeg har galdret dem hid!

Borghild var saa rasende, for hun ikke hadde faat den, som var ældst, men bedstemor hadde uttrykkelig sagt, jeg skulde ha den, som var opkaldt. Jeg gik ned en morgen da, ser du, med det samme, der blev aapnet. Uf jeg syntes, det var saa flaut. Men jeg fik da pengene og gik op til Hans. Han spurte, hvordan jeg hadde skaffet dem, og saa sa jeg det. Saa kysset han mig.

Vinden tiltok foruroligende, og endnu var han over 1000 fot oppe i luften. „Disse vindkastene øker snart til en 20 meter pr. sekund,“ sa en mekaniker, og saa tydelig forskrækket ut efter at ha betragtet vindmaaleren. De andre stod tause. De visste de stod like overfor den fare som altid truer flyveren, naar en storm opstaar mens han er i luften. Nu begyndte ogsaa Dale at forstaa faren.

Kom, alle mand, se, her går vejen! DAGNY. Sigurd, Sigurd, den ufærd du hindre! Kåre bonde, hvor er han? SIGURD. Han stævner mod Gunnars gård for at brænde folkene inde! ØRNULF. Ha, ha, lad ham det, får jeg hævn over Gunnar og Hjørdis med det samme; siden vil jeg søge Kåre.

For det var umulig at leve, naar man bare hadde sig selv at tro paa sig selv at elske. Den frivillige død hadde hun altid regnet med. Om hun døde nu . Ja saa var der mange, som hun holdt av og som vilde bli bedrøvet men der var ingen, som ikke kunde undvære hende. Ikke en, som hun var saa umistelig for, at hun kunde ha forpligtelse til at slæpe paa sit liv for den saks skyld.

Endelig, endelig fik han ha fred kunde arbeide, arbeide. Eftermiddagen gik i museer og biblioteker. Men i skumringen, saa ofte han syntes, det gik an, stak han op til de to malerinder i Via Vantaggio og drak te. I regelen var de hjemme begge. Undertiden var der andre fremmede Heggen og Ahlin traf han jevnlig deroppe. To ganger hadde han truffet frøken Winge alene og en gang bare Fransiska.

Men i Brighton celebrerte, da min Geist hensværmed did, Kjedsomheden just og Synden i brillant illuminerte Slotte nyen Dags Begynden nu ved høje Midnatstid. Der var Adel uden Hæder, herlig Viin foruden Glæder; der var Guld foruden Lykke, Skjønhed uden Uskylds Smykke; Venskab, der saa fast bestaaer, som den Hud, en Slange kaster; Oldinge med Ungdoms Laster, Ynglinge med hvidnet Haar deres foraarsløse Sommers visne Græs og Syndens Blommers tørre henforbrændte Straa, som en tidlig Død skal slaa. Blinket af dens damascerte blege Lee var i matte udfortærte Ungdomsøjne alt at see. Guldlorgnetterne ei skjule kunde disse dødsenshule, hvoraf Flamme kun frembrød (Flammer, som et Lavas, dulgte) naar paa grønne Bord de fulgte de Guineer, som rullerte til Perdu'et atter lød. Fløjelssvøbte, dekorerte, perle- og demantbesaa'de, overstrøede med bijoux og Braceletter (Oh, Hans Høihed, Hendes Naade! O, his Lordship and her Grace, trinende i en Française!) vandred Tyveaarsskeletter om som Døde paa de straalende Banketter, paa en Hertugindes Bal. ...Ha det herlige Orchester blandt de høifornemme Gjæster, mylrende i Hundretal, mægter ikke at fremkalde ved Musiken