Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 23. juni 2025
NILS STENSSØN. Hvad mener I med det? Hør, kender I fru Inger? NILS LYKKE. Forstår sig; siden jeg er hendes gæst, så NILS STENSSØN. Ja, derfor er det jo slet ikke sagt, at I kender hende. Jeg er også hendes gæst og har dog aldrig set så meget som hendes skygge engang. NILS LYKKE. Men I véd dog at fortælle NILS STENSSØN. hvad hvermand snakker om? Ja, det er rimeligt.
GREGERS. Ja, det spør' jeg også. Hvad så? WERLE. Vilde det være dig så aldeles uovervindelig imod? GREGERS. Nej, aldeles ikke. Ikke på nogen måde. WERLE. Ja, for jeg kunde jo ikke vide, om det kanske af hensyn til din afdøde mors minde GREGERS. Jeg er ikke overspændt. WERLE. Nå, hvad du end er eller ikke er, så har du i al fald lettet en tung sten fra mit bryst.
Og jeg var mig også i dette Øjeblik bevidst, hvad jeg gjorde. Alt Mismod var med engang borte, al Fortvivlelse og Smærte ophørt, og jeg havde i denne Stund ikke et Ønske uopfyldt, så vide min Tanke kunde gå. Jeg satte mig overende på Gulvet, folded Hænderne og vented tålmodig på Dagens Frembrud. Hvilken Nat havde ikke dette været! At man dog ikke har hørt nogen Larm, tænkte jeg forundret.
HJALMAR. Det er visst så midt imellem; for resten har han nok ikke ret mange hårstrå igen på sin isse. RELLING. Nå, med forlorent kommer man også igennem verden. Ja, du er da i grunden en lykkelig mand, du Ekdal; du har denne vakkre livsopgaven at stræve for HJALMAR. Og jeg stræver også, kan du tro.
I har jo selv med egne øjne fornummet OLAF SKAKTAVL. Ja-ja, kvindesind er en utryg grund at bygge på. Se jer for skulde I dog. FRU INGER. Det vil jeg også; jeg vil holde vagtsomt øje med dem. Men skulde det endog lykkes ham at fange hende i sit garn, da behøver jeg blot at hviske hende to ord i øret, og så OLAF SKAKTAVL. Hvad så?
Bjørn, du véd, i lønkamret har min egen kiste stået rede i mange år. DEN FORRIGE KRIGSKNÆGT. Det skal ske, som I byder. Han holder med resten af rytterne borte på landevejen. Vi andre får gå her ind og Havde han været bedre tjent med en slig lod? Eller også havde han købt sig fri ved at spille mit barn i mine fienders vold. Er det så mig , der har dræbt ham? Værner ikke ulven selv om sin yngel?
Hvorledes det, mener du? GREGERS. Du har dukket under og bidt dig fast i bundgræsset. HJALMAR. Sigter du kanske til det næsten dødbringende skud, som har rammet far i vingen og mig også? GREGERS. Ikke nærmest til det. Jeg vil ikke sige, at du er skamskudt; men du er kommet ud i en forgiftig sump, Hjalmar; du har fåt en snigende sot i kroppen, og så er du gåt tilbunds for at dø i mørke.
Lampen brændte endnu. GINA. Hvorledes om sig? HJALMAR. Ja, for det var da heldigt alligevel, at vi endelig fik det værelset lejet bort en gang. Og sa, tænk, til et menneske som Gregers, en gammel god ven. GINA. Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg. HEDVIG. Å mor, du skal se, det blir så morsomt! HJALMAR. Du er da også besynderlig.
HEDVIG. Ja. Det er noget, som skal være til imorgen. GINA. Berta har altid havt en liden ting til dig på den dagen. HJALMAR. Hvad er det for noget? HEDVIG. Nej, det kan du ikke få vide nu; for mor skal gi' mig det på sengen imorgen tidlig. HJALMAR. Å, alt dette maskepi, som jeg skal holdes udenfor! Nej, du kan gerne få se det. Det er et stort brev. HJALMAR. Et brev også?
GINA. Imorgen får du nok ikke tid, Ekdal. Å jo visst, mor! GINA. for husk på de kopierne, som skal retuseres; her har nu været så mange bud efter dem. HJALMAR. Se så; er det nu de kopierne igen? De skal nok bli' færdige. Er her kanske kommet nye bestillinger også? GINA. Nej desværre; imorgen har jeg ikke andet end de to portrætterne, som du ved. HJALMAR. Ikke noget andet?
Dagens Ord
Andre Ser