Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 23. juni 2025
»Å, lån mig en halv Krones Penge på mine Briller!« sagde jeg; »jeg skal løse dem ind om et Par Dage, sikkert.« »Hvad? Nej, det er jo Stålbriller?« »Ja.« »Nej, det kan jeg ikke.« »Å, nej. De kan vel ikke det. Det var i Grunden bare Spøg også. Nej, jeg har et Tæppe med, som jeg egentlig ikke har noget Brug for længer, og det faldt mig ind, at De kunde ville skille mig af med det.«
Jeg havde tilsidst søgt en Plads som Regningsbud, men var kommet forsent; desuden kunde jeg ikke skaffe Sikkerhed for femti Kroner. Der var altid et eller andet til Hinder. Jeg mældte mig også til Brandkorpset. Vi stod halvhundrede Mand i Forhallen og satte Brystet ud, forat give Indtryk af Kraft og stor Dristighed.
Hun satte sig lige ved Siden af mig i Sofaen og skøv Stolen bort med Foden, Og vi begyndte at passiare påny. »De har barberet Dem også iaften,« sagde hun. »De ser i det hele taget lidt bedre ud end sidst, men bare bitte lidt forresten; indbild Dem nu bare ikke . . . . Nej, sidst var De virkelig sjofel da. De gik ovenikøbet med en fæl Klud om Fingeren.
Han rejste sig. Den anden Kortspiller rejste sig også. »Nej, jeg mente ikke dig. Og ikke dig heller,« svared Værtinden de to. »Gælder det på, så skal jeg nok vise, hvem jeg mener. Hvis det gælder på. Har jeg tænkt! Det skal vise sig, hvem det er . . . .«
Hun havde ligesom en stingende rædsel for hans navn; hun nævnte det aldrig. Eline; den sag, du nu har rørt ved, var mig fuldt ud vitterlig. Men der er noget ved sagen, hvad du kanske ikke har givet agt på: Hin herremand, som Lucia traf i Bergen, var en Dansk ELINE. Også det véd jeg. FRU INGER. Og hans kærlighed var en løgn. Ved list og glatte ord havde han besnæret hende.
Og atter vandred jeg ud i Byen. Jeg slog mig påny ned på en Bænk ved Vor Frelsers Kirke, dused sammen, med Hovedet på Brystet, slap efter den sidste Ophidselse, syg og forkommen af Sult. Og Tiden gik. Jeg fik sidde også denne Time ud; det var lidt lysere ude end inde i Hus; det forekom mig desuden, at det arbejded ikke fuldt så galt i Brystet ude i fri Luft; jeg kom jo også tidsnok hjem.
Ja, der er et prov, som, om just ikke fældende, dog taler meget stærkt imod angældende; det er ham overført, at efter bordet han indfandt sig i Linds og egen bolig, og viste der en adfærd højst urolig, slog sønder Stop, vi er på rette sporet! Et øjeblik, fru Halm! Falk flytter ikke . og gør han det, da gør han det som ven. STYVER. Så? Tror De også ? FRU HALM. Å, hvor vil De hen!
Mens jeg stod der ved Vinduet og iagttog dette, hørte jeg også min Værtindes Pige synge inde i Køkkenet lige ved Siden af mit Værelse; jeg kendte den Melodi, hun sang, jeg hørte derfor efter, om hun skulde synge fejl. Og jeg sagde til mig selv, at alt dette kunde ikke en Idiot have gjort; jeg var Gudskelov så fornuftig, som noget Menneske.
Den var da, med respekt, og brav forrykt, om den effektuerte slige ordres. Nej, ser De, gode hode, hvad der fordres, det er motion for arme, ben og krop. Lig ikke her og glo i løvet op den lange dag; hugg ved om ikke andet. Det måtte også være rent forbandet, om ikke inden fjorten dage De for Deres gale nykker da var fri.
HJALMAR. For en sikkerheds skyld . Hvor finder jeg noget klister? Her står klisterpotten. HJALMAR. Og så en pensel. GINA. Her er penselen også. Nå, ikke på den andens heller. Se så. Lad det ligge der så længe. Og når det er ble't tørt, så ta' det væk. Jeg vil ikke se det aktstykke for mine øjne mere. Aldrig! Hvad, sidder du her, Hjalmar? Jeg var sunken ned af mathed.
Dagens Ord
Andre Ser