United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Endda hun kunde forstaa de mennesker, som ikke gad ha det mas med at ville. Kue en drift og kalde den slet og kjæle for en anden og døpe den god. Si fra sig alle de smaa billige glæder spare alle evner sammen i venten paa en stor glæde. Som kanske kanske aldrig kom.
Hvis jeg vilde vente til efter Klokken tolv, så kunde jeg kanske få Køkkenlampen. Hvorfor kunde jeg ikke købe mig et Lys? Jeg taug. Jeg havde ikke ti Øre til et Lys, og det vidste hun nok. Naturligvis skulde jeg strande igen! Nu sad Pigen nede hos os, hun sad simpelthen inde i Stuen og var slet ikke i Køkkenet; Lampen der oppe var således ikke engang tændt.
NILS STENSSØN. Hvad mener I med det? Hør, kender I fru Inger? NILS LYKKE. Forstår sig; siden jeg er hendes gæst, så NILS STENSSØN. Ja, derfor er det jo slet ikke sagt, at I kender hende. Jeg er også hendes gæst og har dog aldrig set så meget som hendes skygge engang. NILS LYKKE. Men I véd dog at fortælle NILS STENSSØN. hvad hvermand snakker om? Ja, det er rimeligt.
Hvor havde jeg det fra, at hun havde en Søster? Jeg havde det slet ikke, jeg bare spurgte. Vi taug. En Mand går forbi os med et Par Sko under Armen, ellers er Gaden tom så langt, vi kan se. Borte ved Tivoli lyser en lang Række af kulørte Lamper. Det sneed ikke mer, Himlen var klar. »Gud, fryser De ikke uden Yderfrakke?« siger pludselig Damen og ser på mig.
Hvorfor havde de sidste Måneder faret så mærkelig hårdt frem med mig? Jeg kendte slet ikke mit lyse Sind igen, og jeg havde de underligste Plager på alle Kanter.
Og der var det liksom hendes Helge blev borte. Men det var jo ufattelig, hun kunde slet ikke gjøre det virkelig for sig, at de menneskene skulde komme hende ved utover i al fremtid. Nei. Han hadde ret, Gram. De maatte bort fra det der. Hun vilde reise. Straks. Før Helge naadde at komme op og forlange nogen forklaring for igaar.
Jeg mente, I endnu var mild og god, alt som dengang jeg eder forlod; men jeg vil ikke trygle; skogen er stor, og sikker er min hånd og min bue; langt heller være hejens sten mit bord og bjørnehiet min stue. Nej, bliv! Jeg sværger dig til, slet intet jeg derom vidste. GUDMUND. Det er, som jeg siger. Mit liv står på spil; og livet vil hver mand friste.
Det var hende, som fra først af fik dit sind vendt bort ifra mig. GREGERS. Nej, det var alt det, hun måtte lide og døje, til hun bukked under og gik så ynkelig til grunde. WERLE. Å, hun måtte slet ingen ting lide og døje; ikke mere, end så mange andre, i al fald! Men sygelige, overspændte mennesker er der ikke noget udkomme med. Det har nok jeg fåt føle.
I Førstningen havde jeg ingen klar Bevidsthed om, hvad der var foregået med mig, jeg så mig omkring med Forundring, følte mig totalt forbyttet i mit Væsen, kendte mig slet ikke igen. Jeg følte mig efter opad Armene og nedad Benene, faldt i Forbauselse over, at Vinduet stod på den Væg og ikke på den stik modsatte Væg, og jeg hørte Hestenes Trampen nede i Gården, som om den kom ovenfra.
Jeg sled mig frem det ene Kvartal efter det andet, nu og da hvilte jeg et Øjeblik på en Trappe. Når jeg bare ikke blev anholdt! Rædselen for Cellen forfulgte mig hele Tiden, lod mig slet ikke i Fred; hver Gang jeg så en Konstabel i min Vej, tusled jeg ind i en Sidegade, forat undgå at møde ham. Nu tæller vi et hundrede Skridt, sagde jeg, og forsøger vor Lykke igen!
Dagens Ord
Andre Ser