Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 26. juni 2025
DAGNY. Gunnar er din fosterbroder; forsandt, jeg måtte kende dig ilde ifald du vægrer dig. Venskab har du vist mig hvorhelst vi færdedes; du vil ikke denne gang være mig imod! DAGNY. Og at fare fra landet, medens Hjørdis sidder med had igen; nej, nej, det må vi ikke! GUNNAR. Stor uret har jeg øvet mod Ørnulf; før det er gjort godt igen får jeg ikke fred for mig selv.
Jeg arbejded også en Times Tid, uden at blive træt. Så sidder jeg just på et meget vigtigt Punkt i denne Allegori om en Ildebrand i en Boglade; det forekom mig så vigtigt, at alt det øvrige, jeg havde skrevet, var for intet at regne mod dette Punkt.
Thorolf anvises plads på samme måde ved det andet bord og sidder altså lige for Gunnar, der sætter sig i det store højsæde. Godt vilde det derfor sømme sig at øve den gamle morskab: Lad hver mand nævne sine bedrifter, så må alle dømme sig imellem, hvo der er den ypperste. GUNNAR. Den skik er ej god i drikkelag; tidt voldes ufred derved. HJØRDIS. Ikke tænkte jeg, at Gunnar herse var ræd.
Bedre husbond skal jeg følge hjem inat! Ja, Sigurd, så må det være; her i landet gror ikke lykken for mig; den hvide gud kommer nordover; ham vil jeg ikke stedes til møde med; de gamle er ikke stærke, som før; de sover, de sidder halvt som skygger; med dem vil vi strides! Ud af livet, Sigurd; jeg vil sætte dig på himlens kongestol, og selv vil jeg sidde dig næst! SIGURD. Vel truffet, Hjørdis!
Erik styrer Norges rige, reis dig mod ham; mange gode kæmper vil stille sig hen som dine håndgangne mænd; med utvingelig magt vil vi gå frem, stride og virke, og aldrig hvile før du sidder på Hårfagers kongestol. SIGURD. Hjørdis, Hjørdis, så har jeg drømt i min vilde ungdom; lad det være glemt; frist mig ikke!
«Mine herrer,» raabte han og røsten runget. «Jeg vil dere allesammen skal drikke en skaal med mig, for min gamle ven og kammerat Dick Darling som sidder her, og den som ikke det vil slaar jeg hovedet ned i maven paa. Save?» Dick stakkar han blev rent overvældet af saa megen ære. Han var saa flau og saa undselig at han knapt vidste hvor han skulde snu sig.
Redaktøren sidder ved sit Bord, med Ansigtet mod Vinduet og Pennen i Hånden, færdig til at skrive. Da han hører min forpustede Hilsen, vender han sig halvt om, ser lidt på mig, ryster på Hovedet og siger: »Ja, jeg har ikke fået Tid til at læse Deres Skitse endda.« Jeg blir så glad over, at han da ialfald ikke endnu har kasseret den, at jeg svarer: »Nej, kære, det forstår jeg nok.
GINA. For så har du det fra hånden, ser du. HJALMAR. Ja, jeg sidder jo her og stræver med disse billederne EKDAL. Ja ja, gud bevar's når du har det så travlt, så . Hm! Har du det travlt, far? Når du har det travlt, så har jeg det også travlt. Hm! HJALMAR. Ja ja da. Hm; ser du, Hjalmar, så svært travlt har jeg det jo ikke. HJALMAR. Jeg synes du sad og skrev.
De sidder baglæns, hver paa en Stol, ragende op over Omgivelserne og bundet ved Skuldrene med stærke Læderremme til Stolens Ryg. De er alle iførte den samme hæslige, graa, uformelige Klædning og ser ud, som om de var indsvøbte i Tæpper.
Farvel, Sigurd! SIGURD. Farvel igen og lykke til værket! Til holmgang imorgen? Hvem vil falde? Det er aften; månen ses fra og til mellem mørke, sønderrevne uvejrsskyer. Hans mænd graver ved haugen, nogle lyser med tyrifakler. Der sidder han endnu. SIGURD. Du har ret; det er for tidligt; lad ham heller sidde med sig selv.
Dagens Ord
Andre Ser