United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !


Udenfor Kontordøren standsed jeg, forat undersøge om mine Papirer efter Pagina; jeg glatted dem omhyggeligt ud, stak dem igjen i Lommen og banked . Mit Hjærte klapped hørligt, da jeg trådte ind. Saksen er som sædvanlig tilstede. Jeg spørger frygtsomt efter Redaktøren. Intet Svar. Manden sidder og borer efter Smånyt i Provinsaviserne. Jeg gentager mit Spørgsmål og stiger længer frem.

Jeg henvender mig til en Herre, der sidder ved min Side og forestiller ham indtrængende dette Misforhold med Kagekoner her og Kagekoner der . . . . Ikke? Ja, men han måtte dog vel indrømme, at . . . . Men den gode Mand aned Uråd og lod mig ikke engang tale tilende, før han rejste sig og gik. Jeg rejste mig ligeledes og fulgte ham, fast bestemt at overbevise Manden om hans Fejltagelse.

Der var intet at gøre ved det . . . . Jeg sidder der Bænken og tænker over alt dette og er temmelig trist. Jeg væmmedes ved mig selv; endog mine Hænder forekommer mig modbydelige.

GREGERS. Hun vilde offre til dig, det bedste hun ejed i verden; for måtte du da komme til at holde af hende igen, mente hun. Å, det barn! GINA. Ja, hvad hun kan finde ! GREGERS. Hun vilde bare ha' din kærlighed igen, Hjalmar; hun syntes ikke hun kunde leve den foruden. Der kan du selv se, Ekdal. HJALMAR. Gina, hvor er hun henne? Stakkers, hun sidder vel ude i køkkenet, kan jeg tro.

MARGIT. Imorgen drager vel Gudmund herfra, han drager vel ud i den verden vide; jeg sidder igen med min husbond, og da ; mig vil det som blomsterne små, som den fattige urt, som det knækkede strå, jeg har kun at visne og lide. Og barnet skued med undrende lyst over berg og sjø, over dal og kyst.

FALK. Nej, du blev hjemme af en anden grund; du snakked noget om at dalens bund for dig har højfjeldsluft og fuglekvidder. LIND. Ja visstnok, luften her er meget sund; men den kan nydes, om man også sidder i regelmæssigt arbejd med sin bog. FALK. Men bogen var det jo, der ej forslog, som himmelstige LIND. Uf, hvor du er stædig; sligt siger man, når man er løs og ledig Du ogsaa, Brutus!

Han er klædt i en luvslidt kavaj med høj krave; uldne vanter; i hånden en stok og en skindhue; under armen en pakke i kardusomslag. Jøss', hvad vil De her inde? nødvendig ind kontoret, Pettersen. PETTERSEN. Kantoret er stængt for en time siden, og EKDAL. Hørte det i porten, far. Men Gråberg sidder der endnu. Vær snil, Pettersen, og lad mig slippe ind den vejen.

Jeg går længer ud Bryggen, finder mig en Kasse at sidde , folder Hænderne og føler, at mit Hoved blir mer og mer fortumlet. Og jeg rører mig ikke, gør slet intet, forat holde mig oppe mer. Jeg sidder der og stirrer »Copégoro«, Barken med det russiske Flag. Jeg skimter en Mand ved Rækken; Bagbords røde Lanterne lyser ned hans Hoved, og jeg rejser mig op og taler over til ham.