Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 8. juni 2025
JENS BJELKE. For at snakke sig ifra mit ærend, ja! Hvor kunde I nu også få det indfald, at jeg skulde lade mine ryttere blive tilbage en hel fjerdingvej fra gården. Var vi kommen hid med krigsmandskab, så NILS LYKKE. Hun havde modtaget os som lige kærkomne gæster for det . Men læg mærke til, at i så fald havde besøget gjort opsigt.
GREGERS. Er De slet ikke det mindste ræd for, at jeg skal la' min far få et nys om dette gamle bekendtskab? FRU SØRBY. De kan da vel tænke, at jeg har sagt ham det selv. GREGERS. Så? FRU SØRBY. Deres far ved hver eneste smule, som folk med nogen sandhed kunde falde på at sige om mig. Alt sligt har jeg sagt ham; det var det første, jeg gjorde, da han lod sig mærke med, at han havde hensigter.
Hys; der kommer fru Margit! Lad jer ikke mærke med, at jeg Jeg meldte dig jo nylig, at din frænde Den friskeste urt kan dø i tiende led imens GUDMUND. Det er syv år siden vi sidst sås. MARGIT. Tilvisse, det må være længere siden. MARGIT. Hel selsomt. Jeg var dog visst et barn dengang; og det tykkes min en evig lang tid siden jeg var barn. Hvil eder ud; ikveld skal I forlyste os med eders sang.
Så fremmed, som jeg i dette Øjeblik var for mig selv, så fuldstændig et Bytte for sære, usynlige Indflydelser, foregik der intet omkring mig, uden at jeg lagde Mærke til det. En stor brun Hund sprang tværs over Gaden, henimod Lunden og ned til Tivoli; den havde et ganske smalt Halsbånd af Nysølv.
NILS LYKKE. Denne støtte er nærmest at søge i Sverig. Men, vel at mærke, ej så længe Gustav Vasa sidder ved roret; thi hans regnskab med Danmark er endnu ikke opgjort, og vil vel heller aldrig blive det. En ny svensk konge derimod, som havde folket på sin side, og som skyldte Danmarks bistand sin krone . Nu; I begynder at forstå mig?
Lagde I ikke mærke til, hvor begærligt han ved natverdsbordet lytted efter det mindste ord, jeg fortalte om Eline? OLAF SKAKTAVL. Han glemte både mad og drikke. FRU INGER. Og vore hemmelige anliggender med. OLAF SKAKTAVL. Ja, og det som mere er, papirerne fra Peder Kanzler. FRU INGER. Og af alt dette slutter I vel ?
Jeg så på Konen, hun sad lige foran mig og vented på mit Ord; jeg lagde med det samme Mærke til, at hun var frugtsommelig, det undgik ikke min Opmærksomhed, og jeg stirred dog ingenlunde undersøgende på hende. »Summen er rigtig,« sagde jeg. »Nej, se nu efter for hvert Tal,« svared hun; »det kan ikke være så meget; jeg er sikker på det.«
Hemmeligheden skal ikke komme over min mund, før I selv løser mig. Men hun er min moder! Forbandet! NILS STENSSØN. Tilhest! Han véd ikke, hvad han gør. Ikke så, herr ridder, ikke så! NILS LYKKE. Hvad mener I? Stille! Lad ingen mærke, at der er uro i høvedsmændenes lejr. Peder Kanzlers tillid har I vundet ved en djævelsk list, som jeg ikke mægter gennemskue.
En Politibetjent står nogle få Skridt borte og iagttager mig; han står midt ude i Gaden og lægger ikke Mærke til noget andet end mig. Idet jeg slår Hovedet op, mødes vore Øjne; han havde kanske stået der i længere Tid og bare set på mig. Jeg tager min Hat op, sætter den på og går hen til Manden. »Ved De, hvormange Klokken er?« siger jeg.
Havde jeg nu ikke ført netop denne Samtale med »Jomfruen«, var jeg ikke bleven stødt af hans grove Mistanke, og havde jeg ikke gjort just dette Kast med Hovedet, samt vendt mig lidt fornærmet bort, så vilde denne røde Kjole måske have passeret mig, uden at jeg havde lagt Mærke til den. Og hvad vedkom den mig i Grunden? Hvad angik den mig, selv om det var Hoffrøken Nagels Kjole?
Dagens Ord
Andre Ser