Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 5. oktober 2025
HJALMAR. Ja visst går det fremad. Jeg tumler hver eneste dag med opfindelsen; den fylder mig. Hver eftermiddag, når jeg har spist, lukker jeg mig inde i dagligstuen, hvor jeg kan gruble i ro. Men man må bare ikke jage på mig; for det nytter ikke til noget; det siger Relling også. GREGERS. Og du synes ikke, at alle de anstalterne der inde på loftet dra'r dig bort og spreder dig for meget?
«Gert. Kjære, kjære. Aa neimen Gert. Du tirret mig med det der om en anden,» sa hun ydmygt. «Jeg skulde ikke sagt det. Jeg hadde ikke tænkt at si dig det ikke før siden » «Det hadde jeg aldrig tilgit dig,» sa Gram. «Hvis du ikke hadde sagt mig det . Men du maa jo ha visst det en stund,» sa han pludselig. «Vet du hvor langt det er kommet?» «Tre maaneder,» sa hun kort.
NILS LYKKE. Straks, fru Inger! Hensigten med min sendelse her til landet kan vel ikke være eder ubekendt ? FRU INGER. Jeg kender det hverv, man almindeligvis tillægger eder. Det er vor konge af vigtighed at vide, hvorledes han står sig med den norske adel. NILS LYKKE. Ganske visst. FRU INGER. Det er altså derfor I gæster Østråt? NILS LYKKE. For en del derfor.
«Jo,» sa Jenny heftig. «Har du nogensinde selv følt dette?» spurte Gert Gram sagte. «Nei. Men jeg vet det allikevel. Jeg har altid visst, at slik burde det være.
Thi for at leve må jeg kende mig stolt; og det vilde jeg været med rette, dersom I var bleven, hvad I engang var. FRU INGER. Og hvad borger dig for, at jeg ikke er det? Eline, hvoraf véd du så visst, at du ikke gør din moder uret? FRU INGER. Stille! Du har ingen ret til at kræve regnskab af din moder.
Jeg kommer jo ellers aldrig her i huset. GREGERS. Nej, det hører jeg. Men jeg måtte da se dig og tale med dig; for jeg rejser visst snart igen. Ja, vi to gamle skolekammerater, vi er rigtignok kommet langt bort ifra hinanden, du; vi har nu ikke set hinanden på sexten sytten år. HJALMAR. Er det så længe siden? GREGERS. Ja, det er det rigtignok. Nå, hvorledes har du det så? Du ser godt ud.
Ja visst, som hver min kærlighed; men alvor er dog, hvad jeg nys dig sagde. Ved sidste skuespil jeg så på torvet prestinderne i stort og festligt optog. Tilfældigvis på en af dem jeg sænked et øjekast, og med et flygtigt blik hun mødte mit. Det trængte gennem sjælen. Ah, dette udtryk i det sorte øje jeg aldrig så hos nogen kvinde før. CURIUS. Det vil jeg tro. Men sig, hvad fulgte siden?
FRU SØRBY. Ja, men det er nu visst og sandt, at årgangene kan være højst forskellige. De gamle årgange er de fineste. DEN NÆRSYNTE HERRE. Regner De mig til de gamle! FRU SØRBY. Å, langt ifra. DEN TYNDHÅREDE. Ser man det! Men jeg da, søde fru Sørby ? DEN FEDE HERRE. Ja, og jeg! Hvad årgange regner de os til? FRU SØRBY. Dem regner jeg til de søde årgange, mine herrer.
Og ikke noget vakkert og lykkelig har jeg oplevet uten den lille vaaren med dig. Kan du ikke forstaa, jeg har aldrig kunnet slippe tanken om dig . Skjønner du ikke, hvor jeg elsker dig den eneste lykken, jeg har visst av? Jeg kan ikke slippe dig nu kan jeg ikke .» Hun hadde reist sig, skjælvende, og han reiste sig han ogsaa. Hun veg uvilkaarlig nogen skridt tilbake.
Med et eneste ord kunde jeg ; dog, det vilde ikke være godt for dig at høre; du må vente, hvad tiden bringer med sig; kan hænde, at ELINE. Jeg hører eder. FRU INGER. Så taus du også er, så véd jeg dog for visst, at du mere end engang længes bort herfra. Det er dig for ensomt og for øde på Østråt. ELINE. Hvor kan det undre jer, min moder?
Dagens Ord
Andre Ser