Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 5. oktober 2025
Der var vel begyndt at vaagne nogen smaa glimt av bevissthet inde i det vesle hodet hans men tænk paa det, at han aldrig har visst, at jeg var hans mor . Ikkeno navn har han hat, stakkars, andet end mors lillegut. Ikkeno minde har jeg om ham uten saanne rent legemlige ,» hun løftet hænderne, som hun tok barnet ind til sig. Saa faldt de dødt og tomt ned paa bordet.
GREGERS. Nej, nej, gør ikke det; jeg vil heller vente lidt. GREGERS. Å lad bare ligge. Er det billeder, som skal gøres i stand? HEDVIG. Ja, det er lidt, jeg skulde hjælpe far med. GREGERS. Lad endelig ikke mig forstyrre Dem. HEDVIG. Å nej. GREGERS. Har vildanden sovet godt i nat? HEDVIG. Jo tak, jeg tror visst det. Ved dagslys ser det ganske anderledes ud end igår i måneskin.
HJALMAR. Krøllet vil jeg ikke egentlig kalde det; jeg vil snarere sige lokket. HEDVIG. Ja, for det er så storkrøllet. HJALMAR. Egentlig lokket. Far! HJALMAR. Nå, hvad er det? HEDVIG. Å, du ved godt, hvad det er. HJALMAR. Nej visst ved jeg ikke, nej. Å jo, far: nu skal du ikke pine mig længer! HJALMAR. Men hvad er det da? Å snak; kom nu med det, far! Du ved jo alt det gode, du lovte mig.
«Det tror jeg ikke, du mener.» Hun smilte bare. «Ikke altid,» sa Gunnar. «Det er vel ikke nogen, som mener det samme altid » «Jo altid naar man er ædru. Som du sa inat, man er sommetider ikke ædru, selv om man ingenting har drukket .» «Nu naar jeg engang imellem føler mig ædru .» Hun brøt av og tidde. «Du vet det samme som jeg vet. Du har visst det altid.
GREGERS. Hos Relling! Har han virkelig været ude med de mennesker? GINA. Han har nok det. GREGERS. Ja men han, som trængte så inderlig til ensomhed og til at samle sig i alvor ! GINA. Ja De må så sige. Er far hos Dem? Er han der? RELLING. Ja visst er han så. HEDVIG. Og De, som ikke siger os til! RELLING. Ja, jeg er et bæ-æst.
Jeg vil ikke ha' nogen ind på kammerset til mig. Ikke nogen, hm. Kan du skønne, du, hvor han har fåt penge fra? HEDVIG. Han har visst fåt af Gråberg. GINA. Å langt ifra. Gråberg sender jo altid pengene til mig. HEDVIG. Så må han ha' fåt sig en flaske på borg et steds. GINA. Stakkers gamlefar, de borger nok ikke ham noget. Nej men, Ekdal, er du alt der igen! Tænk, at du kommer nu, far!
Ak gud ja, visst hadde han været søt, den lille engelen, ja det var tungt nok. Sin mand hadde frau Schlessinger ogsaa mistet ja. Og der var mange av Jennys lidelsesfæller, som frau Schlessinger hadde hat i huset, og barna var døde ja nogen hadde været glad til, nogen hadde likefrem sat dem bort for at bli av med dem ja det var fælt, men hvad skal man si?
Nej, nej tak. Nå, du kan jo sætte lidt ind alligevel. Skulde du ha' en skalk, så var det bra'. Og så la' det være tilstrækkelig smør på, du. Hun ser da ellers nok sa frisk og sund ud, synes jeg. GINA. Ja, ellers mankerer hun, gud ske lov, ingen tingen. GREGERS. Hun kommer visst til at ligne Dem med tiden, fru Ekdal. Hvor gammel kan hun nu være?
HJØRDIS. Å, ikke stort; lad os tale om andre ting. DAGNY. Nej visst ikke. Hjørdis sig mig ! DAGNY. Sigurd og Gunnar. HJØRDIS. De hilste os med høviske lader, satte sig hos på bænken, og megen skemtsom tale blev da ført mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi de to hærmænd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig hustruer der på øen.
Ulivs-sår, usaligt, værste ve mon volde, har min gamle bringe klemt, som mellem skjolde. Nidsyg norne nødig nægted mig sit eje, dryssed smertens rigdom over Ørnulfs veje. Vegt er visst mit værge. Fik jeg guders evne, en da blev min idræt; nornens færd at hævne. En da blev min gerning: nornens fald at friste, hun, som har mig røvet alt og nu det sidste! Har hun alt mig røvet?
Dagens Ord
Andre Ser