Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 2. juli 2025
LIND. Mit livsmod brænder lig en vilter sang; jeg kender mig så stærk; lå der et slug for min fod, hvor gabende, jeg over sprang! FALK. Det sige vil i simpelt prosasprog: Din kærlighed har gjort dig til et rensdyr. LIND. Nå, farer jeg med renens vilde tog, jeg véd, til hvem min længselsfugl imens flyr! FALK. Så får den alt imorgen til at flyve; du følger med kvartetten jo tilfjelds.
Men jeg kan da ikke gå og være så græsselig bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. Jeg skønner nok, hvad det er. Kanske jeg ikke er fars rigtige barn. Hvorledes skulde det gå til? HEDVIG. Mor kan jo ha' fundet mig. Og nu har kanske far fåt vide det; for sligt har jeg læst om. GREGERS. Nå, men om så var HEDVIG. Ja jeg synes, han kunde holde lige meget af mig for det. Ja næsten mere.
CATILINA. Hun var her selv inat. Dog, lad det være glemt. Hør, Curius, et vigtigt foretagende beredes CURIUS. Jeg kender det. Cethegus har fortalt CATILINA. Hvo véd, hvad udgang guderne har sat for dette værk? Måské min skæbne bliver at knuses undervejs af hadske magter og aldrig målet nå. Nu, lad så være!
Men I vil visstnok erkende, at min nærværelse andetsteds er uomgængelig fornøden, når jeg desuagtet må erklære det for umuligt at forlænge mit ophold på Østråt. FRU INGER. Nå således! Véd I hvad, herr rigsråd, dersom jeg var ondskabsfuld, så kunde jeg falde på at tro, at I var kommen til Østråt for at prøve en dyst med mig.
GINA. Mandfolk er nu så underlige, de; de skal altid ha' noget at dividere sig med. Ja rigtig, ja; vi skal altid ha' noget at divertere os med. GINA. Ja det er jo akkurat det jeg siger. HJALMAR. Nå; hm! Det ene løbet er ladt; husk på det. Jagtgevær har du også, ser jeg. HJALMAR. Det er fars gamle gevær. Det kan ikke skydes med længer; for der er noget galt fat med låsen.
HJALMAR. hundrede kroner, så længe han har det nødig, det vil naturligvis sige, så længe til han har lukket sine øjne. GINA. Nå, så er da han forsørget, stakkers. HJALMAR. Men så kommer det. Det læste du nok ikke, Hedvig. Bagefter skal denne gave gå over på dig. HEDVIG. På mig! Alt sammen? HJALMAR. Du er sikkret det samme beløb for hele dit liv, skriver han. Hører du det, Gina?
Jeg fløj over til madam Eriksen; men der var de ikke. Å, hvis han nu aldrig kom hjem igen mere! GREGERS. Han kommer hjem igen. Jeg skal bære bud til ham imorgen; og da skal De få se, hvorledes han kommer. Sov så trøstig på det, Hedvig. God nat. Mor, mor! Så går det, når der kommer galne folk og pressenterer den intrikate fordringen. Nå? HEDVIG. Jo, mor, jeg tror næsten, han er nede hos Relling
Snygt du sværdet svinger, hvast du veed at ramme; Sigurd selv, hin stærke, står for dig tilskamme! Så er skammen ham til hæder! Sigurd selv! Sigurd hin stærke! ØRNULF. Men hvassere ramte du den nat, du rante Dagny, min datter! SIGURD og HANS MÆND . Ørnulf fra fjordene! Min fader og mine brødre! SIGURD. Stil dig bag ved mig. Nå, fred og forlig være mellem os!
EKDAL. Det er Håken Werle vi kan takke for hende lige godt, Gina. Men han ser nu så kleint, far Deres. Hm; så blev hun bare skamskudt. GREGERS. Nå så; hun fik sig et par haggel i kroppen. HJALMAR. Ja, hun fik sådan en to tre stykker. HEDVIG. Hun fik det under vingen, og så kunde hun ikke flyve. GREGERS. Nå, så dukked hun vel til bunds da? Kan vide det. Gør altid så vildænderne.
HJALMAR. Nå vel. Jo, ser du, jeg synes, det er noget så oprørende at tænke sig til, at nu blir det jo ikke mig, men ham, som realiserer det sande ægteskab. GREGERS. Nej men hvor kan du da sige sligt! HJALMAR. Jo visst blir det så.
Dagens Ord
Andre Ser