Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 2. juli 2025
GINA. Ikke stå og rod i fars sager, Hedvig. Jeg vilde bare rydde lidt. GINA. Gå heller ud i køkkenet og se om kaffien holder sig varm; jeg vil ta' brettet med, når jeg går ned til ham. Å, nej da, Ekdal, kommer du alligevel? GINA. Ja, ja; kan nok tænke mig det. Men Jøss' da, hvorledes er det, du ser ud! HJALMAR. Ser ud? GINA. Og så den pene vinterfrakken din! Nå, den har da fåt sin bekomst.
Jeg kender ikke prisen på sligt noget. HJALMAR. Nå, hvad får han da så omtrent? Lad mig høre! GINA. Det er så forskelligt; det blir vel omtrent det, han koster os, og så en liden lommeskilling. HJALMAR. Det han koster os! Og det har du ikke sagt mig før! GINA. Nej, det kunde jeg da ikke; du var jo så glad, fordi du trodde, at han fik altingen af dig.
For Relling og Molvik kommer nok også herop, tror jeg. Jeg traf just Relling på trappen, ser du, og så måtte jeg jo GINA. Nå, skal vi ha' de to også? HJALMAR. Herre gud, et par stykker mere eller mindre; det gør da hverken fra eller til. GINA. Er det noget, som bedstefar vil ha'? EKDAL. Å nej; det kan være det samme. Hm! Pas endelig godt på ham, så han ikke går ud.
HJALMAR. Krøllet vil jeg ikke egentlig kalde det; jeg vil snarere sige lokket. HEDVIG. Ja, for det er så storkrøllet. HJALMAR. Egentlig lokket. Far! HJALMAR. Nå, hvad er det? HEDVIG. Å, du ved godt, hvad det er. HJALMAR. Nej visst ved jeg ikke, nej. Å jo, far: nu skal du ikke pine mig længer! HJALMAR. Men hvad er det da? Å snak; kom nu med det, far! Du ved jo alt det gode, du lovte mig.
HJALMAR. Nå, så syntes jeg det var bedst sådan med et ryk, ser du at komme ud af alle gamle forhold og forbindelser. Det var især din far, som råded mig til det; og da han tog sig så hjælpsomt af mig GREGERS. Gjorde far? HJALMAR. Ja, du ved da vel det? Hvor skulde jeg ta' penge fra til at lære fotograferingen og til at indrette et atelier og etablere mig? Det koster, det, kan du tro.
Skulde vel mene, jeg kunde. HEDVIG. Hvorledes vilde du da bære dig ad, bedstefar; jeg mener ikke med min vildand men med andre? EKDAL. Vilde se til at få skud på dem under brystet, skønner du; for det er det sikkreste. Og så skal i de skydes mod fjæren, ser du, ikke med fjæren. HEDVIG. Dør de da, bedstefar? EKDAL. Ja gu' dør de når en skyder rigtig. Nå; må vel ind og pudse mig. Hm, forstår nok hm.
WERLE. Nå, så gå De bare her igennem. GRÅBERG. Men der er én til WERLE. Ja kom, kom begge to; genér Dem ikke. Uf da! Er kommen den gale vejen. Porten lukket; -porten lukket. Ber om forladelse. Den forbistrede Gråberg! Men det var da vel aldrig ! DEN FEDE HERRE. Hvad er det for noget? Hvem var det? GREGERS. Å, det var ingen; bare bogholderen og én til. Kendte De den manden?
Din far og fru Sørby indgår jo nu en ægtepagt, som er bygget på fuld fortrolighed, bygget på hel og ubetinget åbenhjertighed fra begge sider; de stikker ingen ting under stol for hinanden; der er ingen fortielse bag ved forholdet; der er forkyndt, om jeg så må udtrykke mig, en gensidig syndernes forladelse imellem dem. GREGERS. Nå ja, hvad så? HJALMAR. Ja, men så er det der jo alt sammen.
HJALMAR. Nå, han ser jo ikke videre godt ud. Er ikke den gamle kommet hjem? HEDVIG. Jo, bedstefar sidder inde og skriver. HJALMAR. Sa' han noget? GINA. Nej, hvad skulde han sige? HJALMAR. Nævnte han ikke noget om ? Jeg synes, jeg hørte, at han havde været hos Gråberg. Jeg vil gå lidt ind til ham. GINA. Nej, nej, det er ikke værdt HJALMAR. Hvorfor ikke det? Sa' han, at han ikke vilde ha' mig ind?
Men nu må I altså ride tilbage til eders folk. Hold landevejen besat. Skulde jeg mærke noget mistænkeligt, så skal i uopholdelig få kundskab derom. JENS BJELKE. Godt, godt. Men hvorledes slipper jeg ud ? NILS LYKKE. Karlen, som var her, hjælper jer nok tilrette. Men i al stilhed JENS BJELKE. Forstår sig. Nå, god lykke! NILS LYKKE. Lykken har aldrig svigtet mig i dyst med kvinder. Skynd jer nu!
Dagens Ord
Andre Ser