Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 11. juli 2025
Jeg vil, jeg må følge dig, ud i livet og i striden; det er mig for lavt under loftet i Gunnar herses stue! Men hæder mellem mænd har du dog skattet højt; der er skellig grund til strid mellem mig og Gunnar. Ifald nu han faldt for min hånd, vilde du endda røbe alt og følge mig? Hvi spørger du så? SIGURD. Svar mig først; hvad vilde du gøre, ifald jeg blev din husbonds banemand?
»En halv Krone, gamle Ven!« sagde jeg og gjorde mig fræk; »her her har De Valutta,« og jeg stak den lille Pakke i hans Hånd. »Har ikke!« sagde han, »nej, ved Gud, om jeg har!« og han vrængte sin Pengepung lige for mine Øjne. »Jeg var ude igåraftes og blev blank; De skal tro mig, jeg ejer det ikke.«
HJØRDIS. Hånd på værket, Gunnar, så skal de tunge dage være forbi; ikke skal jeg da længere gå af stuen når du kommer; ikke tale umilde ord og døve dit smil, når du er glad; jeg skal klæde mig i pel og i kostelige silkeklæder; farer du i leding, jeg følger dig, rider du i fredsom færd, jeg rider dig næst; ved gildet skal jeg sidde hos dig, fylde dit horn, drikke dig til og kvæde fagre kvad, der kan fryde dit hjerte!
Det er den frihedssjæl De pralte med, den, som gad vove, når kun målet var der! SVANHILD. De svaret véd: På Deres veje kan jeg aldrig nå Dem. Så nok om den ting; lad så verden få Dem. Nu vil jeg sige Dem et alvorsord til tak for frelsens hånd, De vilde rakt mig.
Jeg kunde nok tænke mig, at Peder Kanzler havde sin hånd med i legen. Jeg søgte ham op og bød ham min bistand; han har kendt mig i tidligere dage, som I véd. Han vidste, jeg var at lide på; og så skikked han mig hid. Véd I, at ? OLAF SKAKTAVL. Ja vel véd jeg. Jeg véd alt. Det er jo for at træffe ham, at Peder Kanzler skikked mig hid. FRU INGER. Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl, umuligt!
NILS LYKKE. Jeg takker eder. NILS LYKKE. Ja, fru Inger, det er grev Sture. Det hviler i eders hånd, hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej. NILS STENSSØN. I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både mod og vilje Det er nogen, som vil her ind. Hvad skal dette sige? BØNDER OG HUSKARLE. Hil være fru Inger Gyldenløve!
Min glade Stemning var blæst bort, jeg var vred og fortvivlet og rejste mig straks. Jeg lod hende rydde Bordet og sagde ingenting; jeg mæled ikke et Ord. Og hun gav mig alle Papirerne i min Hånd. Der var intet andet for mig at gøre, jeg måtte forlade Værelset. Nu var også dette dyrebare Øjeblik spoleret!
Olaf Skaktavl, havde jeg, som I, vandret jaget og forladt på højfjeldet, i vinter og uvejr, hvis jeg havde havt mit barn i mine arme, tro mig, jeg skulde ikke have sørget og grædt så sårt, som jeg har sørget og grædt for ham fra hans fødsel og til denne time! OLAF SKAKTAVL. Der er min hånd. Jeg har dømt eder for hårdt, fru Inger! Byd og råd over mig som før. Jeg skal lystre.
Nu har jeg brudt det sidste trældomsbånd, nu har for sidste gang mig svøben rammet; som Jacobs æt, med vandringsstav i hånd og rejseklædt, jeg står for påskelammet.
Jeg gjorde atter et Slag henover Torvet og så på Grøntsager og Roser. Da føler jeg en Hånd på min Skulder og vender mig om, »Jomfruen« hilser Godmorgen. »Godmorgen?« svarer jeg lidt spørgende, for straks at få hans Ærinde at vide. Jeg syntes ikke meget om »Jomfruen.« Han ser nysgærrigt hen på den store, splinterny Pakke under min Arm og spørger: »Hvad bærer De på der?«
Dagens Ord
Andre Ser