Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 13. juni 2025
Frem og tilbake forbi det store hospital i byens centrum gik mænd og kvinder, nogen av dem førte barn ved haanden. Alle skulde hjem for at feire jul. Nogen av mændene bar store pakker under armen. De skulde hjem til hustru og barn med julegodt og julegaver. En arbeidsmand kom just nu ut av hospitalet. Han saa meget nedtrykt ut som han steg sagte ned ad trappene og gik ned over gaten.
De optog atter deres Samtale, og hen ad Klokken tolv kom Zina og Vasily Verbitzky, der var kommen fra Schweiz sammen med Helene. Andrey havde holdt sit Løfte om at sørge for, at de begge to snart fik Lov til at vende tilbage til Rusland. Zina var i den højeste Ophidselse, og selv Vasilys urokkelige Ansigt viste Tegn paa Sindsbevægelse. „Hvad er der i Vejen?“ spurgte Georg.
Det nytted ikke, hvormeget jeg sagde til mig selv, at jeg bar mig idiotisk ad, jeg gjorde de dummeste Grimaser bag Damens Ryg, og jeg hosted rasende nogle Gange, idet jeg passered hende. Således vandrende ganske sagte fremad, altid i nogle Skridts Forspring, følte jeg hendes Øjne i min Ryg, og jeg dukked mig uvilkårlig ned af Skam over at have været hende til Plage.
Der var en gammen i luft og i li; kirketiden fast var omme; thi alt som jeg red ad den skyggefulde sti mig vinked hver rosenblomme. Jeg trådte så tyst på kirkegulvet ind; presten stod højt i koret; han sang og læste; med andagt i sind lytted mænd og kvinder til ordet. Da hørtes en røst over fjorden blå; mig tyktes, at alle de billeder små vendte sig om for at lytte derpå. MARGIT. Hvad mere?
Foran ham laa et nylig udkommet Hæfte og en Elfenbenspapirkniv mellem dets Blade. „Hvor kommer De fra, og hvad nyt foregaar der i den Del af Verden, hvor De færdes?“ fortsatte Repin. „Skal vi alle sammen gaa i Hundene, og er De allerede bleven enige om paa hvilken Maade?“ „Aa nej, slet saa galt er det ikke,“ svarede Andrey. „Jeg kommer fra et Arbejdermøde.“ „Ja saa! Udrettes der meget ad den Vej?“
Men saadan bærer I Herrer Revolutionister af god Familie jer altid ad!“ vedblev hun vredt, uden at agte paa den unge Mands Indsigelser. „Saa snart der blot viser sig en Lejlighed for jer til at kaste jer hovedkulds ind i aktiv Terrorisme, er I straks parate og glemmer ganske jeres stakkels Arbejdere.“
Pigen blev mer og mer forundret efterhvert. Om hun altså havde troet, at også jeg var en af dem, som gik på Gaden om Aftenerne og kapred Småpiger? Om hun virkelig troed noget så slet om mig? Havde jeg måske sagt noget uartigt til hende fra Begyndelsen af? Bar man sig slig ad, som jeg, når man havde noget ondt fore?
Men pludselig afbrødes deres Samtale ved, at en Stemme fra den anden Del af Rummet raabte: „Andrey, Andrey!“ De to halvsovende Skildvagter fo’r i Vejret, og alle Hoveder vendte sig i Retning af den, der havde raabt; Varia stod stiv af Skræk. I Afdelingen lige over for stod en Fange og vinkede ivrigt ad Andrey, som nu gik over Gulvet hen til ham. „Hvad? Mitia? Er det dig? Hvorledes kommer du her?“
Jeg havde tre Kammerater med, og jeg havde båret mig ad som en gal; jeg havde bestemt været fuld da også, desværre! Hvorfor troed hun det? Jo, jeg havde leet så. Jaså. Å, ja, jeg lo meget dengang. Men ikke nu længer? Å, jo, nu også. Det var herligt at være til! Vi kom ned mod Karl Johan. Hun sagde: »Nu går vi ikke længer!« Og vi gik atter opad Universitetsgaden.
Og dog, havde jeg vidst det jeg nu ved, da tør jeg lidet svare for mig selv; thi elskov er så stærk en magt. Nu vel, Sigurd, et usaligt spil har skilt os ad i lange år; nu er knuden løst; de tider, som kommer, skal give os vederlag. Det kan ej ske; vi må jo skilles igen. HJØRDIS. Det må vi ikke.
Dagens Ord
Andre Ser