United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvorfor havde hun da ikke ladet mig i Fred, når det ikke kunde blive til noget? Hvad gik der af hende i dette Øjeblik? Det lod ikke til at angå hende, at jeg stod færdig til at ; hun var en Gang aldeles tabt for mig, og jeg ledte efter noget at sige hende til Afsked, et tungt, dybt Ord, som kunde ramme hende og måske imponere hende lidt.

«Men HelgeJenny saa op paa ham. «Jeg har jo ikke sagt et ord om din mor jo!» «Du sa: min mor er ikke slik, sa du.» «Nei det gjorde jeg ikke. Min mor , sa jeg.» « Min mor, sa du. At du ikke liker hende, faar bli saa sin sak, skjønt endda kan du da ikke ha grund . Men du kunde gjerne huske paa, det er min mor du snakker om. Og jeg er glad i hende allikevel, slik hun er .» «Helge!

SIGURD. Og jeg for en mødig kvinde. ØRNULF. Mine mænd er mere værd end dine kvinder! SIGURD. skoggangsmænd stå højt i pris Helgeland! Dyrt skal du bøde for de ord! Nu vil det gaa dig ilde, gubbe! Min husbond strides med en fremmed! ØRNULFS SØNNER. Til hjælp for gubben! Bliv hvor I er; jeg magter ham vel alene! Lad mig slåes i fred! SIGURD. Se først dit eget! Godt var det hugget, hærmand!

Men derfor, derfor især, ja derfor har jeg Kutteren saa kjær: Jeg har havt en Søn ombord Francis ...» Og med dette Ord Taaren, som for nylig, tvungen ved at han sig beed i Tungen, i sin Væxt tilbagesank, modned atter fuld og blank; og, før han fik knust den, gled ad hans brune Kind den ned. «Francisspurgte jeg mig selv «Francis?

Men nu skalv jeg af Bevægelse og angred meget, at jeg havde været for fræk. Hvad om hun blev vred og gik bort fra mig? Hvad om jeg aldrig fik se hende igen? Å, det elendige Antræk, jeg havde ! Jeg vented fortvivlet Svaret. »De skal aldeles ikke sidde nede ved Dørensiger hun. Hun taler ligefrem ømt og siger akkurat disse Ord: De skal aldeles ikke sidde nede ved Døren. Vi gik op.

Det er at ydmyge sig for Gud og erkjende sine synder med hjertelig anger og bedrøvelse, at bekjende dem oprigtig for Gud og alvorlig søke Guds naade i Kristus, med andre ord det er at omvende sig. Og det er just dette det naturlige menneske ikke vil. Man gjør gjerne hvad som helst bare man kan slippe at bøie sig og gaa gjennem omvendelsens trange port.

ELINE. Hvo er I, der mægter at klæde mine lønligste tanker i ord? Hvorledes kan I sige mig, hvad jeg har båret inderst i mit bryst uden selv at vide det? Hvoraf véd I ? NILS LYKKE. Hvad jeg har sagt eder, har jeg læst i eders øjne.

Jeg knytter Hånden heftigt og gentager en Gang til: Hvem har sagt, at det skal betyde Dyrskue? Når jeg betænkte mig ret, var det ikke engang absolut nødvendigt, at det betød Hængelås eller Solopgang. Et sådant Ord, som dette, var det ikke vanskeligt at finde Mening til. Jeg vilde vente og se Tiden an. Imidlertid kunde jeg sove det.

Det er mig overmåde kært, at jeg tør gøre regning din tilslutning i denne sag. Nu skønner jeg, hvad det er, du vil brage mig til. WERLE. Bruge dig til? Hvad er dog det for et udtryk! GREGERS. Å, lad os ikke være kræsne i valg af ord; ikke to mands hånd i al fald. Derfor var det altså, at jeg, død og plage, måtte indfinde mig i byen i egen person.

Med et eneste ord kunde jeg ; dog, det vilde ikke være godt for dig at høre; du vente, hvad tiden bringer med sig; kan hænde, at ELINE. Jeg hører eder. FRU INGER. taus du også er, véd jeg dog for visst, at du mere end engang længes bort herfra. Det er dig for ensomt og for øde Østråt. ELINE. Hvor kan det undre jer, min moder?