United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alle gode gaver kan manden give til sin fuldtro ven, alt, kun ikke den kvinde han har kær; thi gør han det, da bryder han nornens lønlige spind og to liv forspildes.
HJALMAR. Og så får han det fra grosserer Werle! GINA. Å ja, grossereren har da nok at ta' af, han. HJALMAR. Lad mig få lampen tændt! Og så kan vi jo ikke vide, om det er grossereren selv; det kan jo godt være Gråberg HJALMAR. Hvorfor kommer du med den udflugten om Gråberg? GINA. Nej jeg ved ikke; jeg tænkte bare HJALMAR. Hm! GINA. Det var jo ikke mig, som skaffed gamlefar det skriveriet.
Men gode var da dine kår i al den tid; mener du at Sigurd kan sige det samme! DAGNY. Lad mig være. Ve mig; du har gjort mig for klog på mig selv! HJØRDIS. Et skemtsomt ord, så græder du straks! Tænk nu bare ikke på det. Ej sandt, jeg forstår mig godt på at hvæsse pile? DAGNY. Og på at bruge dem med; du rammer sikkert, Hjørdis! Alt det du nys har sagt mig, på det tænkte jeg aldrig før.
I skælver for eders søns sikkerhed. Hvor kan I da ønske noget bedre, end at se hans halvbroder på tronen? FRU INGER. Hvad mener I? NILS LYKKE. At Inger Gyldenløve pønsed på at blive kongemoder. FRU INGER. Nej, nej! Giv mig mit barn tilbage, så kan I give kronerne til hvem I vil. Men véd I da også, om grev Sture er villig ? NILS LYKKE. Derom kan han selv forvisse eder. FRU INGER. Han selv? Og når?
Jeg kan ikke sige jer, hvad det ligger i. Men ro får jeg ikke, før jeg har taget hævn over ham. Forstår I mig ikke? Sæt, at Nils Lykke blev min datter god. Jeg synes, at det vel var tænkeligt. Jeg vil formå ham til at blive her. Han skal lære Eline nøjere at kende. Hun er både fager og kløgtig. Ah, om han engang med hed elskov i hjertet trådte frem for mig og bad om hende!
Du sang viser for os, og du fortalte BJØRN. Ja, dengang var I fro og glad. ELINE. Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt liv i eventyr og i mine egne tanker! Kan det være troligt, at stranden dengang var så nøgen som nu? Var den det, så mærked jeg det ikke.
HEDVIG. Ja det må du gerne, hvis du vil. GINA. Nej, ikke ikveld, Ekdal; det skal jo være til imorgen. Å kan du ikke la' ham læse det! Det er visst noget godt; og så blir far glad; og så blir her fornøjeligt igen. HJALMAR. Jeg må altså åbne det? HEDVIG. Ja, vær så snil, far. Det skal bli morsomt at få vide, hvad det er. HJALMAR. Godt. GINA. Hvad står der for noget da? HEDVIG. Å ja, far, sig det!
Man kan ikke bli rigtig glad i det før man kan jo ikke være glad i noget, man er avhængig av?» «Jeg vet ikke. Man er da altid avhængig av det, man er glad i? De er da avhængig av Deres arbeide? Og hvis man holder av et andet menneske,» sa han sagte, «da er man vel først for alvor avhængig?»
FRU HALM. Så det er Lind, De søger? FRØKEN SKÆRE. Det er slemt; han er forlovet nu EN TANTE. Så De kan skønne, han intet har at gøre i det grønne. STUDENTEN. Forlovet! ALLE STUDENTERNE. Gratulerer! LIND. Mange tak. Der ligger altså sangerskuden bak. Hvad gør vi nu? Vi mangler vor tenor. Den synger jeg i Norges ungdoms kor! STUDENTERNE. Du, Falk! Hurra!
»Der kan De se!« sagde hun, »nu kan De bare se: Man kan vippe Dem blot med en liden Rynke i Panden, gøre Dem så flad, bare ved at flytte sig lidt bort fra Dem . . . .« Hun lo drillende, skøjeragtigt, med aldeles lukkede Øjne, som om heller ikke hun holdt ud at blive set på. »Nej, men du store min!« bused jeg ud, »nu skal De bare se!« Og jeg slog Armene heftigt om hendes Skuldre.
Dagens Ord
Andre Ser