United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var en Formiddag i Begyndelsen af Foraaret, Tania læste højt for Andrey af et Hæfte, som de havde faaet af hendes Fader, hos hvem de havde tilbragt den foregaaende Aften. Pludselig genlød hele den lille Lejlighed af en heftig Ringning paa Entréklokken, efterfulgt af to svagere Slag. Det var en Vens Ringning!

Men endnu staar mindet om hende, som nu sitter langt borte i en anden verdensdel og lever for at lette sine børn den byrde, som livet er med en far, der gaar som et fordrukkent vrak som mit livs skjønneste klenodie. For hendes skyld har jeg i alle disse aar holdt fast ved troen paa menneskesjælens renhet og skjønhet og styrke og paa kjærligheten.

Hun vidste, at han var lige ved at gaa, og at hun selv om hun døde her paa Stedet foran hans Fod eller forsøgte at knuse sit Hoved mod Muren der ikke vilde kunne holde ham tilbage. En Sten vilde have mere Medfølelse end han nu! Han vilde kun føle Foragt for hendes Svaghed Hvorfor hvorfor var han dog kommen

Hvi gjorde du mig dette! GINA. Hys, hys, du ikke anmasse dig fælt. Vi havde vel ikke ret til at beholde hende, kan jeg tro. Molvik. Barnet er ikke dødt; det sover. RELLING. Sludder. Der ligger hun stiv og stille. Den sidder fast, fast. GINA. Nej, nej, Relling, bræk ikke fingrene hendes; la' pigstolen sidde. HJALMAR. Hun skal den med sig. GINA. Ja, la' hende det.

Og hine dunkle gådefulde ord, og øjet, slukt og skinnende engang ? Hvad, om det vanvid var? Har gravens gru formørket hendes sjæl ? Nej, blege yngling! Min Furia! Her ? Her færdes Catilina. Hvor han er, der Furia også være. CURIUS. O, følg mig, elskte! Jeg vil bringe dig i sikkerhed. Betænk om nogen dig ! FURIA. De døde frygter ej. Har du forglemt du tog mit lig og bar det op af graven?

Det skal formodentlig træning til at more sig ogHan prøvet at le. «Ja det er sikkertHelge kunde høre paa hendes stemme, at hun smilte. «Jeg var femogtyve aar jeg, før jeg begyndte at træne. Og gud skal vite, det gik ikke rart for mig i førstningen heller.» «De? Jeg trodde, dere kunstnere altid . Forresten trodde jeg ikke, De var femogtyve aar paa længe heller

Og hun tænkte altid paa det samme husket de dage, hun hadde hat gutten den første tiden, den matte, fredelige lykke, mens hun laa og frisknet til siden, da hun sat oppe og frau Schlessinger viste hende tilrette med at bade og stelle og klæ og reve ham og da de reiste sammen til Warnemünde for at kjøpe fint tøi og blonder og baand, og hun kom hjem og klippet og sydde og tegnet og broderte gutten hendes skulde ha nogen fine klær istedetfor det tarvelige færdigkjøpte, hun hadde bestilt fra Berlin.

Saa eiendommelig fandt hun disse scener av livet i det fjerne vesten, at da kong Georg av Grækenland, kongen av Sachsen, kronprins Frederik av Danmark, belgiernes dronning og den østerriksk-ungarske tronfølger kort efter blev hendes gjester, maatte Buffalo Bill gi en særlig opvisning for hele det fyrstelige selskap.

Og der var det liksom hendes Helge blev borte. Men det var jo ufattelig, hun kunde slet ikke gjøre det virkelig for sig, at de menneskene skulde komme hende ved utover i al fremtid. Nei. Han hadde ret, Gram. De maatte bort fra det der. Hun vilde reise. Straks. Før Helge naadde at komme op og forlange nogen forklaring for igaar.

Der er ikke den stund kort, at min hustru kan være mig foruden. GUDMUND. Hvorlunde lever eders søster kære? MARGIT. Jeg takker; hel vel. GUDMUND. Det blev sagt, hun skulde være hos eder. GUDMUND. Signe havde fordum vennesælt sind; hun kendte ej list eller rænke; når jeg kommer ihug hendes øjne blå, jeg guds engle tænke. Dog, mangt kan i syv års tid forgå.