United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg sagde altså til mig selv: da du nu må ind på Østråt ikveld, om du så skal gå gennem ild og vand, så kan du jo sagtens også krybe gennem vinduet. NILS STENSSØN. Om det var? Ja, det skulde jeg mene. Jeg lar nødig vente på mig, skal jeg sige eder. NILS LYKKE. Aha, fru Inger Gyldenløve venter eder altså? NILS STENSSØN. Fru Inger Gyldenløve? NILS STENSSØN. Sig mig, hører I til huset?
Bjørn, du véd, i lønkamret har min egen kiste stået rede i mange år. DEN FORRIGE KRIGSKNÆGT. Det skal ske, som I byder. Han holder med resten af rytterne borte på landevejen. Vi andre får gå her ind og Havde han været bedre tjent med en slig lod? Eller også havde han købt sig fri ved at spille mit barn i mine fienders vold. Er det så mig , der har dræbt ham? Værner ikke ulven selv om sin yngel?
Det blev nok ingen anden Udvej alligevel, end at gå ud i Skogen et Sted. Når bare ikke Marken havde været så fugtig! Jeg klapped på mit Tæppe og følte mig mer og mer fortrolig med den Tanke, at jeg skulde ligge ude.
OLAF SKAKTAVL. Hvad mener I? FRU INGER. Liv mod liv! Én af dem må gå under. OLAF SKAKTAVL. Ah, I vil ? FRU INGER. Hvis ikke han derinde gøres stum, forinden han får den svenske høvedsmand i tale, så er min søn tabt for mig. Ryddes han derimod tilside, så vil jeg med tiden gøre fordring på alle hans adkomster til fromme for mit eget barn. Da skal I se, at der endnu er malm i Inger Ottisdatter.
En Kafé kunde jeg ikke besøge med tomme Lommer, og jeg vidste ikke af nogen Bekendt, som jeg kunde gå til på denne Tid af Dagen.
Bestandig skulde jeg gå og holde mig for god til alt muligt, ryste hovent på Hovedet og sige Nej Tak. Nu så jeg, hvad det førte til; jeg stod atter på bar Gade.
Godt; hold du sammen med mine uvenner, jeg drister mig endda til at gå mod jer alle! SIGURD. Hør mig vel, Ørnulf; den dag skal du ikke leve, da vi to strides sammen; hæderligt forlig er der mellem os, Dagny er mig kærere end våben og guld, og aldrig skal jeg glemme at du er hendes nærmeste frænde. ØRNULF. Det ventet jeg af dig, djærve Sigurd!
Jeg blev fastere og fastere bunden til denne Beværtning, dette Logihus for Rejsende, hvor jeg havde fået bo, trods min Forkommenhed. Mine Penge var for længe siden opbrugte, og jeg vedblev alligevel at gå og komme på dette Sted, som om jeg havde Ret dertil og hørte hjemme der. Værtinden havde endnu intet sagt; men det pinte mig alligevel, at jeg ikke kunde betale hende. Således forløb tre Uger.
Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på hvalens ryg, at ride foran snekken, vække uvejr og lokke mændene i dybet ved fagre galdrekvad! DAGNY. O fy, Hjørdis, hvor kan du tale så! HJØRDIS. Kan du kvæde galder, Dagny? Jeg! HJØRDIS. Ja, jeg tænkte det; hvormed lokked du da Sigurd? DAGNY. Skændigt taler du mig til; jeg vil gå! Fordi jeg skæmter! Nej, hør kun videre!
Kom, lad mig trykke kransen i dit hår; den har en stærk, en lægsom glemsels-kraft; den dysser dig til ro! den dræber mindet. Den dræber mindet? Tør jeg tro dit ord? Så tryk din giftkrans tæt omkring min pande. Nu er du smykket. Sådan skal du træde for mørkets fyrste frem, min Catilina! CATILINA. Kom, lad os gå! Did ned jeg higer såre; jeg stunder hjem til alle skyggers land. Lad os tilsammen gå!
Dagens Ord
Andre Ser