Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 12. juni 2025
Min Stolthed forbød mig at vende tilbage til mit Rum; det kunde aldrig falde mig ind at gå tilbage på mine Ord, jeg afviste denne Tanke med stor Harme og smilte overlegent i mit stille Sind ad den lille røde Gyngestol.
GREGERS. Du har dog spist frokost, ser jeg. HJALMAR. Også legemet gør stundom sine krav gældende. GREGERS. Hvad har du så bestemt dig til? HJALMAR. For en mand, som jeg, er der kun én vej at gå. Jeg er i færd med at sanke sammen mine vigtigste sager. Men det tar tid, kan du vel tænke. Skal jeg så gøre stuen i stand til dig, eller skal jeg pakke vadsækken? Pak, og gør i stand!
Se, det er smukt; lad denne dag en mærkedag Dem være; lad farten gå for egne vingers flugt, så får det enten briste eller bære. Papirets digtning hører pulten til, og kun den levende er livets eje; kun den har færdselsret på højdens veje; men vælg nu mellem begge den De vil. KOR. Jeg spiler min vinge, hejser mit sejl, suser som ørn over livssjøens spejl; agter går mågernes skare.
Og dersom jeg nu forsøgte på at gribe ham her, mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe til hustru? KNUT. Og med det onde gad jeg nødig gå frem. Gudmund er jo også min ven fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. Ikveld skal ingen her på gården vide at Gudmund Alfsøn er fredløs; imorgen får han se at hjælpe sig selv. ERIK. Ja, men kongens lov? KNUT. Å, kongens lov!
I véd, eller I aner ialfald, at disse uroligheder har et større mål, end det, man almindeligvis tillægger dem, og vil derfor begribe, at vor konge ikke roligt kan se begivenhederne gå deres egen gang. Ikke sandt? FRU INGER. Bliv ved! NILS LYKKE. det tilfælde nemlig, at der i Sverig skulde findes en mand, som på grund af sin byrd havde krav på at kåres til folkets styrer.
Den første morgenrøde skal os finde langt langt herfra; i laurbærlundens ly vi hviler os på græssets bløde teppe. AURELIA. En ny tilværelse for os frembryder, mer glæderig, end den, vi slutted her. Nu vil jeg gå. En times rolighed mig skænker kraft . Godnat, min Catilina! Nu er hun borte. Ah, det letted mig!
Hun så hurtig op, men svared ikke. Jeg følte, at jeg pinte hende med min Nærværelse, og vilde gøre kort Proces. Jeg gik til Døren. Vilde hun ikke kysse mig mer nu? Ikke engang række mig Hånden? Jeg stod og vented. »Skal De gå nu da?« sagde hun, og hun stod endda stille borte ved Kaminen. Jeg svared ikke. Jeg stod ydmyget og forvirret og så på hende, uden at sige noget.
Dagens Ord
Andre Ser