United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Jeg kan opvække hans selvfølelse fra de døde, i det jeg hæver det ekdalske navn til ære og værdighed igen. GREGERS. Det er altså din livsopgave. HJALMAR. Ja. Jeg vil redde den skibbrudne mand. For skibbrud led han allerede da uvejret brød løs over ham. Da disse forfærdelige undersøgelserne stod på, var han ikke længer sig selv.
Han sukket tungt, tørket sig over ansigtet med hueforet og raabte: «Nei stop nu lidt kar. Du har vel ikke slik braahast. Du skal faa fem kroner da, og gid du maa være fordømt for en dyrkræmmer, din byfant.» Ratje lod sig ikke sige to gange. Han lagde roret om og klappet langs kaien saa elegant, som om det var en lystyacht han førte. «Jump ombord, din grinebider.»
Og så går du og bærer paa en slig mistanke, går og roder dig ned i alskens gamle rygter og bagvaskelser imod din egen far. Hør nu, Gregers, jeg synes sandelig, du i din alder kunde ta' dig noget nyttigere til. GREGERS. Ja, det turde nok være på tiden. WERLE. Så vilde kanske også dit sind bli' lettere, end det nu lader til at være.
HJALMAR. Ja, så bodde Gina hjemme hos sin mor, en madam Hansen, en svært flink og strævsom kone, som holdt et lidet spisekvarter. Og så havde hun et værelse at leje ud også; et rigtig pent og hyggeligt værelse. GREGERS. Og det var du kanske så heldig at komme over? HJALMAR. Ja, det var såmænd din far, som gav mig anslag på det. Og der, ser du, der var det egentlig jeg lærte Gina at kende.
FURIA. Kom til dig selv! Hvad fattes dig? Du blegner. Min Lucius, er denne mand din ven? CATILINA. Min ven? Nej, Furia, nu ikke mere. Jeg har forbandet, svoret evigt had mig selv. FURIA. Dig selv! Du du er Catilina? CATILINA. Jeg er det. FURIA. Du min Silvia vanæred? Ah, så har Nemesis jo hørt mit råb; selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved! Ve over dig, du voldsmand, ve!
LIND. Mit livsmod brænder lig en vilter sang; jeg kender mig så stærk; lå der et slug for min fod, hvor gabende, jeg over sprang! FALK. Det sige vil i simpelt prosasprog: Din kærlighed har gjort dig til et rensdyr. LIND. Nå, farer jeg med renens vilde tog, jeg véd, til hvem min længselsfugl imens flyr! FALK. Så får den alt imorgen til at flyve; du følger med kvartetten jo tilfjelds.
FURIA. Dig tror jeg; dig alene; dit øje brænder; du har sandhed talt. Dog, gå; thi snart prestinderne kan ventes; på denne tid de plejer samles her. CATILINA. Jeg går; dog kun for atter dig at møde. En tryllekraft mig fængsler til din side; så stolt en kvinde så jeg aldrig før. Da lov mig et ; og sværg, at du vil holde, hvad du mig lover. Vil du, Lucius?
Lukker jeg mit øje for i en flygtig blund at finde glemsel, da tumles jeg i underlige drømme. Så lå jeg nys på lejet, halvt i slummer, da trådte atter disse syner frem, mer sært, end nogensinde, mer forblommet og gådefuldt Ah, hvis jeg fatted kun hvad dette varsler mig! Men, nej MANLIUS. Betro mig din drøm; måske jeg kunde tyde den.
Og jeg synes forfærdelig godt om ham, Helge jeg er blit rigtig glad i din far.» «Ja far kan vist ha et svært vindende væsen, naar han vil. Og det at du er malerinde og saan » «Det er for din skyld, Helge, at han er glad i mig. Det er det.» Helge svarte ikke paa det. «Og mor har du bare set den ene gangen?» «Ja. Men kjære søte vennen min er du ikke sulten? Skal jeg stelle istand litt til dig?»
FURIA. Jeg er en skygges skygge. CATILINA. Dig er det, Furia! Du hilser mig? FURIA. Velkommen i vort fælles hjem! Nu kan vi følges ad til Charons båd, to genfærd. Dog først tag sejers-kransen af min hånd. CATILINA. Hvad gør du der? FURIA. Jeg smykke vil din pande. Men hvorfor kommer du alene hid? En høvdings skygge skulde følges af ti tusend faldne. Hvor er dine venner? CATILINA. De sover, Furia!
Dagens Ord
Andre Ser