Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 4. juni 2025
Eller mon er Havets Øde Moderskjød for Himlens Stjerner? Mon som Lys-Eilande ud af dets Dybder de frembrøde og forsvandt i sine Fjerner? O, hvor herligt for en Gud da, at skue i den blaa Afgrund ind, hvorfra de gaae! herligt, som i aabent Øie, i hvis Bæger Tanker, ømme, skjønne, høje, funklende sig frembevæger!»
Der vil jeg taus mig sætte ved færgestedet, spørge hver en ånd, hver flygtig skygge, som fra livets rige let-skridende sig nærmer dødens flod, vil spørge ham, hvorledes Catilina vel færdes blandt de levende deroppe, vil spørge, hvordan han har holdt sin ed. Jeg lyse vil med blålig svovelfakkel hver dødning ind i øjets brustne dyb, se efter, om det ej er Catilina.
I Møllergaden standsed jeg udenfor en Beværtning og snused til den friske Duft af Kød, som stegtes indenfor; jeg havde allerede Hånden på Dørvrideren og vilde gå ind uden Ærinde, men betænkte mig tidsnok og gik bort fra Stedet.
Tania, min elskede, min egen, holder du virkelig af mig?“ spurgte han med skælvende Stemme. Hun klyngede sig kun tættere ind til ham. „Du slemme Mand, hvorfor har du pint mig saadan?“ hviskede hun smilende. „Tilgiv mig, min elskede! Jeg pinte jo ogsaa mig selv.
Dog han siger undertiden, at de ramme ind fra Siden, saa hans Hjerte, om man blot undte ham saa meget Godt, ud af Brystet det at skjære, af de mange faldne Skud som et Kogger maa see ud, fyldt med Pile, alle smykte med en Krands af sorte Fjære, ud af Djævlevinger rykte.» Vogteren i Bedlam standste i sin bedste Passiar, som om Ting han eftersandste.
Men han rørte sig ikke bare laa og smilte glad ut i solen. Og hun blev rolig igjen. «Kan De se,» sa han tilsidst, og saa lo han. «Nu er Deres mund akkurat som før. Solen skinner paa læberne, like ind i blodet. Hvad var det for Dem. Og jeg er saa glad . De kan skjønne, jeg venter ikke, De skal tænke mere paa mig.
Jeg havde ikke nogen Grund til at vide det, der var ingen, som havde fortalt mig noget derom, det faldt mig heller ikke vilkårligt ind, jeg sad og så det med mine egne Øjne, og jeg forstod det straks, til og med i et fortvivlet Øjeblik, hvori jeg sad og regned med Sekstendele. Hvorledes skulde jeg forklare mig det? Jeg gik til Vinduet og så ud; mit Vindu vendte ud mod Vognmandsgaden.
RELLING. Inden tre fjerdingår er lille Hedvig ikke andet for ham end et vakkert deklamationstema. GREGERS. Og det tør De sige om Hjalmar Ekdal! RELLING. Vi skal snakkes ved, når det første græsset er visnet på hendes grav. Da kan De få høre ham gulpe op om «det faderhjertet for tidligt frarevne barn»; da skal De få se ham sylte sig ind i rørelse og i selvbeundring og i selvmedlidenhed. Pas De på!
Men nu er der netop anledning for dig til at bli' uafhængig, din egen herre i et og alt. GREGERS. Så? Og på hvad måde ? WERLE. Da jeg skrev dig til, at du så nødvendig måtte komme ind til byen nu straks hm GREGERS. Ja, hvad er det egentlig, du vil mig? Jeg har hele dagen gåt og ventet på at få vide det. WERLE. Jeg vil foreslå dig, at du går ind som deltager i firmaet. GREGERS. Jeg! I dit firma?
Han havde faaet sin vilje med assurancen, og han var klog nok til at indse at til gjengjæld vilde Ratje have sin vilje i alt andet. Det var en dag ud i august maaned. Der blæste en frisk bris fra nord, og sjøen gik hvidtoppet indover Byfjorden. Ret ud for Dekkeværftet laa en kolosal Hamburg-Amerikabaad og tog ind kul.
Dagens Ord
Andre Ser