United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !


Snart skal, hvor marmorsøjler står i rader, røgsøjler hvirvle mellem luers brag; palatser, templer styrte skal i grus, og Kapitol skal vejres fra sin højde! Sværg, venner, at I vier eder ind til denne dåd! Jeg stiller mig i spidsen. Sig, vil I følge mig? STATILIUS. Vi vil dig følge! Bedst, at vi følger ham. Blandt sunkne rester vi finder lettest, hvad der var vort mål.

Dick skjønte han var gaaet et skridt for vidt, hvorfor han behændig smat nedenunder; mens Ratje gik ind i styrehuset og slog døren i efter sig saa det kunde høres over hele Vaagen. Derinde fortsatte han at prøve sprogenes velklang i mange og malende udtryk, fra alverdens havnesteder, og han gav sig ikke før han var saa udmattet, at han simpelthen ikke kunde længere.

Men da de saa mærket, at de blev forfulgt, gjorde de et fortvilet forsøg paa at naa ind i baadhavnen ved det militære badehus. Men «Styggen» var dem for rap i vendingen. Det blev straks indlysende at tilbagetoget var afskaaret. Da tog pokker ved dem.

Og Lyset trænger ganske svagt ind i mit Sind igen, en liden Stråle Sol, der gør mig velsignet varm. Og der blir mere Sol, et mildt, fint Silkelys, der strejfer mig bedøvende dejligt. Og Solen blir stærkere og stærkere, brænder skarpt mod mine Tindinger, koger tung og glødende i min udmagrede Hjærne.

Og jeg kom straks i en bedre Sindsstemning ved denne lille Ejendom, som jeg endnu havde tilbage; jeg glatted Billetterne omhyggeligt ud og forvared Bogen i Lommen. Men skrive kunde jeg ikke. Efter et Par Linjer vilde der ikke falde mig noget ind; mine Tanker vare andre Steder, og jeg kunde ikke stramme mig op til nogen bestemt Anstrængelse.

Men om jeg nu gik ind og bad om en Bid Brød? Det var en Strejftanke, et Glimt; det faldt mig virkelig ind. Fy! hvisked jeg og rysted Hovedet. Og jeg gik videre. I Rebslagergangen stod der et Par elskende og hvisked inde i en Port; lidt længer henne stak en Pige Hovedet ud af Vinduet. Jeg gik sagte og betænksomt, jeg ud til at grunde noget af hvert og Pigen kom ud Gaden.

»Farvelsvarer »Kommandøren« og vender sig i det samme ind til sit Skrivebord. Han havde nu alligevel behandlet mig ufortjent velvilligt, og jeg var ham taknemmelig herfor; jeg skulde også vide at påskønne det.

«Jamen Jenny jeg hadde ikke evnen til at se virkeligheten jeg kunde bare opfatte speilingen av den i andres drømme. Jeg manglet aldeles evnen til ut av realiteternes mangfoldighet at ekstrahere min skjønhet. Og jeg følte min egen avmagt. Og da jeg kom dit ned, saa grep barokken mig ind i hjertet. Forstaar du ikke den dype avmagt og sjælekvide under avmagten, frasen?

Det behøved ikke at komme videre med mig; desuden havde jeg ikke påtaget mig at leve mere ærligt end alle andre Mennesker, det var ingen Aftale . . . . »Kommer Bifen snart, tror De?« »Ja, ganske snartJomfruen åbner Lugen og ser ind i Køkkenet. Men hvis nu Sagen kom for en Dag?

Da en Herre standsed og irettesatte mig lidt skarpt for min Opførsel, vendte jeg mig om og skreg ham et enkelt meningsløst Ord ind i Øret, knytted Hænderne lige under hans Næse og gik videre, forhærdet af et blindt Raseri, som jeg ikke kunde styre.