Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 7. juni 2025
FURIA. Du skal ej bruge stål; du skal kun røbe hans foretagende CURIUS. Forræderi og mord på engang! Husk dog at han er min fosterfader og FURIA. min tankes mål! Ah, svage dåre, vover du at tale om elskov, du, som ej har mod at styrte, hvo dig ivejen står? Gå fra mig! Nej; forlad mig ikke! Jeg til alt er villig!
GINA. Nej men, herr Werle, det er slettes ikke noget værelse for Dem, det. HJALMAR. Men, Gina, hvor kan du da sige det? GINA. Jo, for det værelset er hverken stort nok eller lyst nok, og GREGERS. Det kommer det ikke så nøje an på, fru Ekdal. HJALMAR. Jeg synes såmænd det er et ganske pent værelse; og slet ikke så ilde møbleret heller. GINA. Men husk på de to, som bor nedenunder.
Sig, mindes du det ej? CATILINA. Den tid er borte; med den min ro; og hvorsomhelst jeg går, forfølges jeg af mangehånde syner. Alt, Manlius, alt huses i mit bryst; kun ikke freden. Den er i det fjerne. MANLIUS. Forjag de sørgelige tanker. Hvil dig! Husk på at morgendagen kræve tør din fulde kraft i kamp for alles frelse. CATILINA. Jeg kan ej hvile.
Husk at min egen ungdom gik jeg glip af, alt mens jeg var langt yngre end du er nu; en ungdoms glade arbeidsliv og glade elskovslykke fik jeg ved egen skyld ikke smage. Og dette var hevnen. Min døde ungdom kom og spøgte, da jeg saa dig mit hjerte følte sig ikke ældre end dit. Og Jenny, intet i verden er forfærdeligere end det, at en mand er gammel og hans hjerte er ungt.
Se fuglen der , uvittigt jeg den slog; den var for Dem, som sangens bøgers bog. O, svigt mig ikke; syng for mig som den, mit liv skal give digt for sang igen! SVANHILD. Og når De kan mig, og når jeg er tom og sunget har min sidste sang fra grenen, hvad så? Hvad så? Nå ja, så husk Dem om. O ja, jeg husker De kan bruge stenen.
Det var jo hyggelige, gemytlige mennesker; hvorfor skulde jeg så såre dem? Nej! EKDAL. Men lige op i øjnene Hvor morsomt det er at se dig i kjole. Du tar dig godt ud i kjole, far! HJALMAR. Ja, synes du ikke det? Og denne her sidder virkelig meget upåklageligt. Hvor har du jakken, Gina? GINA. Her er den. HJALMAR. Se så! Husk endelig på, at Molvik får kjolen igen straks imorgen tidlig.
Men husk paa ikke at tage imod noget som helst af dem kun en Lap Papir, som De bringer mig, og hvoraf jeg faar at vide, at de er komne sikkert over.“ Sam nikkede tavst. Det var atter en af Davids Særheder, som han gennemførte med ubøjelig Strenghed. Den krænkede Smugler strøg Haaret fra Panden og gav sig til at spørge om Vejret i St. Petersborg, for at komme ind paa et andet Samtaleemne.
GINA. Mandfolk er nu så underlige, de; de skal altid ha' noget at dividere sig med. Ja rigtig, ja; vi skal altid ha' noget at divertere os med. GINA. Ja det er jo akkurat det jeg siger. HJALMAR. Nå; hm! Det ene løbet er ladt; husk på det. Jagtgevær har du også, ser jeg. HJALMAR. Det er fars gamle gevær. Det kan ikke skydes med længer; for der er noget galt fat med låsen.
„Hvad for noget De sagde?“ sa han med sterk dialekt og dyp, grøtet stemme. Sir Ralph lo. „Det kan igrunden være det samme. La os gaa over til forretningerne straks.“ „Forretning ja vel,“ svarte tyskeren. „Men husk jeg kjende Dem begge
FRØKEN SKÆRE. Å nej, fru Halm, nu er jeg alt på vej. Ser De, herr Falk, han gjaldt, som kandidat, for et af hovedstadens bedste hoder, forstod sig på kritik og nye moder FRU HALM. Og spillede komedie privat. FRØKEN SKÆRE. Ja bi nu lidt! Han musicerte, malte, FRU HALM. Og husk, hvor pent historier han fortalte. FRØKEN SKÆRE. Ja giv dog tid; jeg kan det på en prik.
Dagens Ord
Andre Ser