Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 1. juli 2025
Vaaren, da ingen lykke er lysende nok . Kvelden faldt, mens toget suste opover. De sidste lange røde solstraaler skjøt over en aasrand. Saa var der bare paa den skyløse himmel et gyldent skjær, som sluknet uendelig langsomt. Da toget kjørte fra Moss, stod aaserne kulsvarte mot den grønklare himmel. Og speilingen var endda svartere, gjennemsigtig svart i den glasgrønne fjord.
Ja, ved alle hellige, jeg véd, hvad det vil sige at sørge for sit barn. FRU INGER. Voldsmænd slog eders. Men hvad er døden mod en hvileløs angst gennem alle de lange år? NILS LYKKE. Nu vel; det står i eders magt at ende denne angst. Forson de stridende parter, så tænker ingen af dem på at tilegne sig eders barn som borgen for eders troskab.
Hvor skulde I vel ville søge ? Manden er allerede funden Er han funden? NILS LYKKE. og han står jer for nær, min frue, til at eders tanke ikke skulde falde på ham. Denne unge mand har hidtil levet stille hos sin moder, Sten Stures enke. NILS LYKKE. Nu derimod er han trådt åbenlyst frem. I Dalarne har han vist sig som bøndernes leder.
Da, som om, for at staae bi Englands og Alverdens Fiende, Satan havde af sin Vinge hviftet med en enkelt Fjer, Havets Perlemoderskjær sortned af en Briis just der hvor den Slaveskibspirat vilde ind ad Bajens Gat. Og da Brisen netop strakte sig saalangt dens Ræer rakte, havde vi den Skam og Spe, Lykke med dens Puds at see. Men hvad skulde ikke skee?
Og når de så kommer, og mener, at de har fåt klørne i grev Sture ha-ha-ha! NILS STENSSØN. Mit ? Jeg er jo ikke grev Sture. NILS LYKKE. Men I har kaldt almuen til våben. I har gjort oprørske løfter og vækket ufred i landet. NILS STENSSØN. Ej, det var jo kun for spøg! NILS LYKKE. Kong Gustav vil se sagen på en anden måde. NILS STENSSØN. Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger.
I et brev til mig har Nils Lykke nævnt det som et held at kunne komme ind i vor slægt; og jeg vil være så ærlig at tilstå, at jeg virkelig et øjeblik gav mig til at tænke over sagen. OLAF SKAKTAVL. Nu, ser I vel! FRU INGER. At knytte Nils Lykke til min æt, var jo et mægtigt middel til at forlige mange uenige her i landet.
NILS LYKKE. Der gives én ting i verden, som kunde forstyrre et menneskes tanker, når vi grubler derover; og det er tanken om, hvad der kunde sket, hvis alt havde føjet sig så eller så . Havde jeg mødt eder på min vej, medens mit livstræ endnu var grønt og frodigt, så havde I måske i denne stund siddet som Men tilgiv mig, min ædle jomfru!
FINN. Ja, for en time siden kom her en fremmed mand. Har du set ham? FINN. Nej, det har nok ingen uden portvægteren, så vidt jeg véd. Han blev straks stedet for fru Inger, og hun NILS LYKKE. Nu? Hvad hun? Han er dog vel ikke allerede borte igen? FINN. Nej; men hun holder ham nok skjult inde i en af sine egne stuer, for NILS LYKKE. Det er godt. Se ikke så dumt på mig!
ELINE. Hos mig? NILS LYKKE Vort første møde har forvisset mig derom. ELINE. Og I besværer eder derover? NILS LYKKE. Nej, ingenlunde, men jeg ønskede dog at se eder mildere stemt. NILS LYKKE. Jeg er viss derpå; thi jeg bringer eder et kærkomment budskab. ELINE Og hvilket? NILS LYKKE Mit farvel. I forlader Østråt så snart? NILS LYKKE. Endnu inat.
Jenny bevæget læberne. Saa sa hun fort og fast: «Ja,» Helge smilte bedrøvet og kysset hendes haand: «Villig og gjerne? Fordi du vil være min? Fordi du ikke kan tænke dig nogen lykke, uten du er min og jeg er din? Ikke bare for du vil være snil mot mig? Ikke bare fordi du ikke vil gaa fra dit ord? Svar sandt!» Hun kastet sig ned over hans knæ i graat: «La mig reise bort!
Dagens Ord
Andre Ser