Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 1. juli 2025
Men, som raadet af min Far, næste Søndag allerede Mary Ann min Hustru var. Gud var god: min Salighed varte hele Somren ved. Morgen jeg og Aften tænkte, at til Grund den ene har Guds ifra hans Himmel sænkte Naade til min gamle Far: at min Lykke ikkun var uforskyldte Gjenskins Glands ifra Hans, paa hans Hoveds hvide Sne faldne, Guds Velsignelse.
Hun er ung endnu; hun bærer ham vel ikke så dybt i sin hu. Mig tykkes, den lykke vinder i pris, som må købes med blod, med min sjæls forlis. Du er kommen dig igen. Det må jeg lide. Jeg fulgte de sidste gæster ned til ledet. Men hvor blev Knut Gæsling af ikveld? Lad mig få mjød, Margit! Jeg er tørstig. Fyld mig bægeret der. BENGT. Ja visst gjorde jeg. Den praler, den storskryder!
Pludselig stod atter den sidste Nat i Dubravnik lyslevende for ham han mindedes den store Beslutning, han havde fattet, og vidste atter, at han var en dødsdømt Mand. Lykke, Venskab og Kærlighed var ikke mere til for ham! Den Opgave, han nu havde foran sig, tillod intet Medarbejderskab og havde som Udgang kun Døden.
Det blev ikke det, som menneskene forstaar ved lykke og allikevel. Begge var vi bundne ved baand, som vi ikke turde bryte. Og jeg tilstaar, eftersom mit haab om engang at kunne faa hende til min hustru langsomt, langsomt døde ut, saa forandredes min kjærlighet.
En, som man sier om til sig selv herregud, la mig se hende lykkelig, for hun fortjener det for hun er ren og skjøn og varm og fin og begavet og god. Saa man kan be, gud, gi hende alt, jeg ikke fik. Jeg synes, det er en lykke, lille Jenny, at jeg kan be slik for dig . Nei det er ikke noget at bli ræd for, liten .»
FRU INGER. først og fremst glemme sit ærende og alt, hvad der for resten er gået forud for hans komme. I vil der finde fuldstændige oplysninger om vore tilhængere i Sverig. OLAF SKAKTAVL. Det er godt. NILS LYKKE. Og nu, fru Inger Gyldenløve, nu véd jeg ikke her er mere for mig at gøre. FRU INGER. Såfremt det blot og bart er statssager, der har ført os sammen, da har I måske ret.
Men Andrey fik ingen Ro paa sig, selv Tanias Nærværelse formaaede ikke at dæmpe hans Hjertes heftige Slag, han havde ikke Sans for andet end for sin egen nye, overvældende Lykke. Han tog Afsked og gik. Udenfor var det en bidende Frost, og Vinterens hvide Liglagen dækkede Huse, Træer og Gader; men Andrey ænsede ikke Kulden, i
NILS LYKKE. Ja, lad os ikke strides derom. Men her skal jeg vise eder en fuldgod helgen at gøre løfte til. NILS LYKKE. Hvad nu? NILS STENSSØN. Billedet der ! Det er jo mig selv! NILS LYKKE. Det er den gamle Sten Sture, således, som han i sine yngre år gik og stod her i livet. NILS STENSSØN. Sten Sture! Og ligheden ? Og jeg talte sandhed, da jeg kaldte mig grevesøn, sagde I? Var det ikke så?
Dog kommer jeg ingenlunde for at kræve nogen mundtlig forsikring af eder FRU INGER. Nu vel? NILS LYKKE. Hør mig, fru Inger! I sagde selv for nylig, at eders stilling er vanskelig. I står midt imellem to modsatte lejre, som begge kun halvvejs vover åt forlade sig på eder.
Nils Lykke vil tale min sag. I ser, det er det yderste middel. I har ret; det yderste middel tør hvermand friste. FRU INGER. Forstod I, hvad han mente? OLAF SKAKTAVL. Den niding! Han forråder eders hemmelighed. Han vil ofre eders søn for at frelse sig selv. FRU INGER. Når det gælder livet, sagde han, så må det yderste middel forsøges. Godt og vel, Olaf Skaktavl, det ske, som han sagde!
Dagens Ord
Andre Ser