Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 20. juni 2025
GUNNAR. Hvor var du inat? HJØRDIS. Inat? GUNNAR. Du var ikke i sovestuen. HJØRDIS. Det vet du?
Jeg har stævnet hid til Helgeland for at søge Gunnar herse og kræve ransbøder for Hjørdis. Gunnar! Og Hjørdis, hvor er de at finde? ØRNULF. Hjemme på Gunnars gård, tænker jeg. SIGURD. Og den ligger ? ØRNULF. Ikke mange pileskud borte; har du ikke vidst det? Tilvisse, nej! Sparsomt har jeg spurt fra Gunnar siden vi sidst sejlede fra Island sammen.
GUNNAR. Ørnulf og hans sønner kommer med fred. HJØRDIS. Kan så være, men på andet sæt vil det lyde i folkemunde, og du selv, Gunnar, stoled nok ikke så stærkt på freden igår, da du skikked Egil, vor søn, sørpå såsnart det spurgtes at Ørnulf lå i fjorden med hærskib. Du har skikket din søn sørpå? HJØRDIS. Ja, for at han kunde være tryg, ifald Ørnulf faldt over os!
En af os måtte jo vige; Gunnar var min ven; på anden vis kunde jeg ikke handle. Således blev du Gunnars viv, og jeg fæsted en anden kvinde. HJØRDIS. Og fik hende kær? SIGURD. Jeg lærte at skatte hende; men der er kun en kvinde, som Sigurd har elsket, og det er den kvinde, som var ham gram fra den første dag de mødtes. Farvel, Gunnar herses hustru; vi mødes aldrig mere. Nej bliv!
GUNNAR. Thorolf, så hør dog! THOROLF. Lad mig gå. Men se dig for skulde både du og Hjørdis; thi min fader har i denne stund den i sin vold, som er eder dyrest af alle! Din fader har ! Hvad siger du! Hvor er Ørnulf? Sørpå, med mine brødre! GUNNAR. Sørpå! Gunnar! Ørnulf har dræbt Egil, vor søn! GUNNAR. Dræbt! Egil dræbt! Da ve Ørnulf og al hans æt! Thorolf, sig frem; er det sandt;
HJØRDIS. Nå nå, trøst dig, Dagny; det er jo heller ikke sandt. Ja, var Sigurd endnu tilsinds, som i fordums dage, da kunde det så være, dengang stod al hans hu og higen til at blive den ypperste mand i landet; nu nøies han med ringere lykke.
HJØRDIS. Men for veg til at slås med mænd; det var derfor din fader lod dig ligge i gruen hjemme på Island, medens dine brødre for i hærfærd. THOROLF. Ilde var det, at han ikke holdt ligeså godt øje med dig; thi så havde du ikke faret som hærtagen kvinde fra landet! GUNNAR OG SIGURD. Thorolf! Min broder! Ha, bi bi kun! Vær ikke vred, Gunnar; onde ord faldt mig på tungen; men din hustru ægged mig!
Gunnar, du drages til minde, hvad du engang har lovet! GUNNAR. Ilde betænkt var det løfte; kræver du at det skal holdes? HJØRDIS. Holdes skal det, ifald vi to skal leve under tag sammen efter denne dag. Så vid da, Ørnulf, skal bod gives for din fosterdatters ran, så skal du også bøde fordi du dræbte Jøkul, min fader, og tog alt hans gods og eje!
Nej bliv! Skønner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have siddet her i fem nætter? DAGNY. Fem nætter? HJØRDIS. Her nordpå er hver nat en vinter lang.
Ve os begge; Sigurd, hvad har du gjort! Jeg gjort? Hvad fattes dig? HJØRDIS. Og alt det siger du mig nu! Men nej, det kan ej være sandhed! SIGURD. Det er sidste gang vi tales ved; hvert ord er sandhed du skulde lære at dømme mig mildere, derfor måtte jeg tale nu! Hjørdis! Bryd dig ikke om mig! Du! Ja Sigurd, jeg har elsket dig, det skønner jeg nu.
Dagens Ord
Andre Ser