Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 20. juni 2025
Bedre husbond skal jeg følge hjem inat! Ja, Sigurd, så må det være; her i landet gror ikke lykken for mig; den hvide gud kommer nordover; ham vil jeg ikke stedes til møde med; de gamle er ikke stærke, som før; de sover, de sidder halvt som skygger; med dem vil vi strides! Ud af livet, Sigurd; jeg vil sætte dig på himlens kongestol, og selv vil jeg sidde dig næst! SIGURD. Vel truffet, Hjørdis!
HJØRDIS. Jeg vil vove en styrkeprøve med dem med dem, som er over mig. Men lad os ikke tale mere om det; jeg har meget at gøre idag. Du virker gode våben for Gunnar. Ikke for Gunnar, men mod dig. SIGURD. Det må vel komme ud på et.
Er det sandt der spørges, har du været til møde med Gunnar herse? ØRNULF. Ja! THOROLF. Og har nu strid med ham? ØRNULF. Hm, i det mindste med Hjørdis. THOROLF. Så vær trøstig; nu får du hævn! ØRNULF. Hævn? Hvem hævner mig?
SIGURD. Om det skal jeg aldrig trænge til at mindes. HJØRDIS. Sigurd er en navnkundig drapsmand, men djærvere dåd øved Gunnar, da han dræbte hvidbjørnen udenfor mit bur. Ja ja, lad det så være! ØRNULF. Vel sandt, det er den djærveste dåd, nogen mand har øved på Island, og derfor SIGURD. Nu ja, lettere kan Gunnar da lempe sig uden at kaldes ræd. HJØRDIS. Skal bod gives, så skal og bod kræves.
HJØRDIS. Det er Gunnar du søger, kan jeg tænke; sæt dig ned, ret nu kommer han. SIGURD. Nej bliv; det er dig jeg søger mere end ham. HJØRDIS. Mig? SIGURD. Og vel var det jeg traf dig alene. HJØRDIS. Kommer du for at krænke mig, så er det dig visst lidet hiniderligt om stuen stod fuld både af mænd og kvinder. SIGURD. Å ja, jeg kender så godt de tanker du har om mig. Jeg gør dig uret kan hænde!
GUNNAR. Ja ja, det har jeg tænkt; vi er en formange. HJØRDIS. Kan hænde to. Men det skal bødes på. Bødes på? Du er da tilsinds at ? GUNNAR. At ruste mine hærskibe og fare fra landet; jeg vil vinde den hæder igen, som jeg nu har mistet, fordi du var mig kærere end alle ting. Du farer fra landet? Ja, ja, det tør vel være bedst for os begge.
Og du du blev bjørnens bane! SIGURD. Det blev jeg. I buret var mørkt, som under ravnens vinger; Hjørdis mente det var Gunnar, som sad hos hende, hed var hun af mjøden, hun drog en ring af sin arm og gav mig; det er den , du nu bærer. Og du blev natten over i buret hos Hjørdis? SIGURD. Mit sværd lå draget mellem os.
Du har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde rive dig ud af mit sind, men mægted det ikke; nu gøres det ej nødigt, nu da jeg ved du elsker mig. Hvis så er, da vid, jeg har elsket dig; nu er det forbi; jeg har glemt de dage. HJØRDIS. Sigurd, der lyver du! Såmeget er jeg værd, at har du engang elsket mig, da kan du aldrig glemme det. Det må jeg; det vil jeg nu!
Hør mig alle; følg mig hjem og bliv som gjæster hos mig sålænge det lyster eder. På soverum og gildekost skorter det ikke, og om vor tvist skal hverken tales idag eller imorgen. SIGURD. Men Hjørdis ? GUNNAR. Føjer sig efter min vilje; hun skifted sind på hjemvejen og mente som jeg, at vi nok kunde forliges, ifald I vilde gæste os. DAGNY. Ja, ja; så må det være! Men jeg ved dog ikke om
Således skede det, at det formløst gærende udkast til tragedien "Hærmændene På Helgeland" foreløbig forvandlede sig til det lyriske drama "Gildet på Solhaug". De to kvindeskikkelser, plejesøstrene Hjørdis og Dagny i den påtænkte tragedie blev til søstrene Margit og Signe i det fuldførte lyriske drama.
Dagens Ord
Andre Ser