Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 3. oktober 2025
BENGT. Gud og hvermand skulde tro, hun måtte være det; men selsomt nok GUDMUND. Hvad mener I? BENGT. Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, så bæres det mig for, at Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige kår, end siden hun blev frue på Solhaug. BENGT. Hvad siger I, frænde? GUDMUND. Jeg siger, højligen undrer mig, hvad I fortæller om eders hustru.
Der er noget deri, jeg véd ikke selv, der er noget, som jeg aldrig kunde glemme; der er noget, som mægtigt fyldte min hu, som jeg aldrig forstod, som jeg grubler på endnu. Beltet om mit liv ! Med guld var det bergkongen fæsted sin viv! Selv er jeg bergkongens brud! Og ingen ingen kommer for at løse mig ud. Hvem kommer? SIGNE. Gudmund, vor frænde! MARGIT. Gudmund Alfsøn! Her! Hvor kan du tro ?
PERSONERNE: BENGT GAUTESØN, herre til Solhaug. MARGIT, hans hustru. SIGNE, hendes søster. GUDMUND ALFSØN, deres frænde. KNUT GÆSLING, kongens foged. ERIK FRA HÆGGE, hans ven. EN HUSKARL. EN ANDEN HUSKARL. KONGENS SENDEBUD. EN GAMMEL MAND. EN PIGE. GÆSTER, HERRER og FRUER. MÆND i Knut Gæslings følge. KARLE og PIGER på Solhaug.
MARGIT. Men han selv færdes langvejs herfra. ERIK. Sig ikke det; han turde være nærmere, end I tænker. MARGIT. Nærmere? Hvad mener I? KNUT. Har I da ikke hørt, at Gudmund Alfsøn er kommen tilbage til landet igen? Han fulgte med kansleren Audun af Hægranæs, som var sendt til Frankrig for at hente vor nye dronning.
Skærmende engle, fromme og milde, har nådigt skuet inat til mig ned og reddet mig før det var for silde. Nu véd jeg, at livet vil mere sige end jordens gammen, end verdens rige. Jeg har følt den anger, den rædsel vild, som kommer, når sjælen er sat på spil. At rokke mig intet formår. Eders pagt er from; den skærmes af gud! Gudmund og Signe vil følge hende.
MARGIT. Det er ret nok; men kongens bryllup holdes i disse dage med stor pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfsøn med. BENGT. Ja, og der kunde vi også have været med, såfremt min hustru havde villet. MARGIT. Og da får I vise, om I mægter at styre jert vilde sind. BENGT. Ja, mærk jer det. MARGIT. I rører ikke eders økse; hører I, Knut Gæsling!
GUDMUND. Det blev mig sagt, ret som jeg gik ind på tunet. BENGT. Ja, idag for tre år siden blev jeg GUDMUND. Jeg takker eder, fru Margit; men det bæres mig for, som her er koldt, koldere, end jeg havde ventet. BENGT. Da er jeg både svedt og varm; men jeg har også fuldt op at tage vare på. I kan jo snakke sammen om gamle dage. Vil du ikke heller ?
Når I nu kommer fra kirken og har røgtet eders øvrige ærender, så rider I hid igen og tager del i laget. I kan da lære min søster at kende. KNUT. Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog var det ikke for at søge kirken, jeg red herned imorges. Min rejse gælder Gudmund Alfsøn, eders frænde. Min frænde? Hvor vil I søge ham? KNUT. Hans gård ligger jo bag næsset, på den anden side af fjorden.
Her er jeg den første; ingen sidder mig næst; Og det, véd I, var mig altid til måde. I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt; men I ser, jeg er fro, mit sind er let. Se, derfor kunde I sparet jert komme til Solhaug; det vil jer kun lidet fromme. GUDMUND. Hvad mener I, fru Margit? GUDMUND. I véd, hvi jeg kommer? Og det er jer ikke med?
Tænk dig, Margit, hvor godt vi skal leve sammen som grander. Så drager vi på gæsteri til hinanden, og så sidder vi, så lang dagen er, hver med sin hustru på skødet, og drikker og snakker sammen om løst og fast. BENGT. Ha-ha-ha; i førstningen, tænker jeg, Gudmund vil se lidt umildt til mig, når jeg favner dig; men sligt forvinder han snart, kan jeg tro. BENGT. Så hid med det!
Dagens Ord
Andre Ser