Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 1. juli 2025
Boris drejede sig paa Stolen; med sine, stærke Skuldre tvang han Læderremmene til at give efter og vendte sig, imod Mængden til venstre. Andrey, som havde hans Ansigt i Profil, forstod af hans Læber, der bevægede sig, at han sagde noget til Mængden ved hans Fødder. Men Trommerne overdøvede hans Stemme han havde allerede flere Gange undervejs gjort Forsøg paa at tale hver Gang forgæves!
Nu derimod, da I er stedet til møde med fru Inger, og venteligen har forvisset eder om, hvor uvillig hun er til at tage sig af vore anliggender, vil I skønne, at det er klogest, så snart ske kan, at give hende tilbage, hvad hendes er. Vel turde det da være muligt, at glæden, trygheden og taknemmeligheden " " dette er nu vort sidste håb". Det er guld værd!
Han kaldte på en Konstabel, og jeg ønsked intet heller end at få en Konstabel mellem Hænderne et Øjeblik, jeg sagtned med Forsæt min Gang, forat give ham Anledning til at indhente mig; men han kom ikke. Var der nu også nogensomhelst Ræson i, at absolut alle éns inderligste og ihærdigste Forsøg skulde mislykkes? Hvorfor havde jeg altså skrevet 1848? Hvad vedkom dette fordømte Årstal mig?
Vagt udenfor allevegne. Skulde der da ingen udvej være? Hvad er det? Sang og strengeleg. Det kommer ligesom over fra jomfru Elines kammer. Ja, det er hende, som synger. Ah, hvis det gik an! Hvis det lod sig gøre, at . Og hvorfor skulde det ikke lade sig gøre? Er jeg ikke endnu mig selv? I visen heder det: Hver en skøn-jomfru sukker så mod: Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!
En moder rev hjertet af sit bryst, før hun kasted sit barn for ulvene! ELINE. Hvis jeg ikke var min moders datter, så skulde jeg give eder ret. Men I er som hin moder; og eders døtre har I kastet ud for ulvene, en for en. Først kasted I den ældste. For fem år siden drog Merete fra Østråt; nu sidder hun i Bergen som Vinzents Lunges hustru. Men tror I, hun er lykkelig som den danske ridders frue?
Jeg må, som fuglen jeg blev opkaldt efter, mod vinden stige, skal jeg højden nå; De er den luftning, jeg kan vugges på; ved Dem får først min vinge bærekræfter. Vær min, vær min, til De blir verdens eje, når løvet falder, skilles vore veje. Syng Deres sjælerigdom i mig ind, og jeg skal give digt for digt tilbage; så kan De ældes under lampeskin, som træet gulner, uden kval og klage.
Alle gode gaver kan manden give til sin fuldtro ven, alt, kun ikke den kvinde han har kær; thi gør han det, da bryder han nornens lønlige spind og to liv forspildes.
Det var den logerende nedenunder, der, irriteret over hans generende Gaaen frem og tilbage, dunkede i loftet med en Stok for at give sit Mishag til Kende. „Det er nok Monsieur Cornichon, der ønsker Ro til at sove,“ udbrød Andrey. „Den gode Mand bryder sig Pokker om, enten den russiske Revolution gaar ad Helvede til eller ej.“
Greven var hovedet for bønderne. Hvis hans død rygtedes, så vilde de gå fra hverandre, og der blev da intet af det hele. NILS STENSSØN. Kan nok hænde; jeg er ikke så inde i de ting. NILS LYKKE. Men hvorledes kunde det falde eder ind at give eder ud for greven? NILS STENSSØN. Hvorledes det kunde falde mig ind? Ja, hvad véd jeg det? Der er falden mig så mangen galskab ind i mine dage.
Bod for Jøkul vilde jeg ikike give, og gerne, Gunnar, havde jeg fældet dig i holmgang, ifald så skulde være, men din æt måtte jeg dog frede om; med mine sønner for jeg da efter Kåre. En usalig dåd er her øvet! ØRNULF. Da jeg kom til, lå Egils følgesvende bundne, din søn var alt i dine uvenners magt, og længe skulde de ikke have sparet ham. Hed blev kampen da!
Dagens Ord
Andre Ser