Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 5. juni 2025
Da Andrey, efter at have talt et Par Minutter med den fremmede, atter kom ind i Stuen, var hans Ansigt langtfra roligt. „Politiet har allerede faaet Nys om vort Foretagende!“ sagde han alvorligt. „En eller anden maa have sladret! Fordømt ogsaa!“ „Det er umuligt! Hvad siger du?“ lød det fra alle Kanter. „Der er desværre ingen Tvivl derom!
OLAF SKAKTAVL. Som jeg siger jer. Hvis han ikke er kommen, så vil det ikke vare længe, førend FRU INGER. Nej, ganske sikkert; men OLAF SKAKTAVL. Så I var da beredt på hans komme? FRU INGER. Ja visst. Han har skikket mig budskab derom. Det var derfor I slap ind, så snart I banked på. De stiger af i gården. OLAF SKAKTAVL. Det er altså ham. Hans navn? FRU INGER. I véd ikke hans navn?
NILS LYKKE. Ja, lad os ikke strides derom. Men her skal jeg vise eder en fuldgod helgen at gøre løfte til. NILS LYKKE. Hvad nu? NILS STENSSØN. Billedet der ! Det er jo mig selv! NILS LYKKE. Det er den gamle Sten Sture, således, som han i sine yngre år gik og stod her i livet. NILS STENSSØN. Sten Sture! Og ligheden ? Og jeg talte sandhed, da jeg kaldte mig grevesøn, sagde I? Var det ikke så?
Hvad han ønskede, var at se sine Venners kære Ansigter for sidste Gang og muligvis veksle et Blik, et Farvel uden Ord med dem. Men her paa denne Plads med den dobbelte Række Soldater vilde ethvert Haab derom være umuligt. Det lykkedes ham at komme fri for Mængden og slippe ind i den Gade, gennem hvilken de dødsdømte vilde komme ud paa Pladsen.
Jeg vilde have knælet ned på Tæppet et Minut, just der, på den røde Farve lige ved deres Fødder. Men De blev bange, jeg kunde straks se det på Deres Øjne, at De blev bange, derfor stod jeg stille. Jeg gjorde ikke et Skridt, da jeg bad Dem derom; vel? Jeg stod lige så urørlig som nu, når jeg viser Dem det Sted, hvor jeg vilde knælet for Dem, der borte på den røde Rose i Tæppet.
Tro mig, I skal ikke komme til at finde tiden lang hos os; i det mindste vil både jeg og min datter opbyde alle kræfter for at være eder ret hjertelig til behag. NILS LYKKE. Jeg tviler hverken om eders eller eders datters gode sindelag imod mig. Derom har jeg jo fået fuldgode vidnesbyrd.
Men nu må I altså ride tilbage til eders folk. Hold landevejen besat. Skulde jeg mærke noget mistænkeligt, så skal i uopholdelig få kundskab derom. JENS BJELKE. Godt, godt. Men hvorledes slipper jeg ud ? NILS LYKKE. Karlen, som var her, hjælper jer nok tilrette. Men i al stilhed JENS BJELKE. Forstår sig. Nå, god lykke! NILS LYKKE. Lykken har aldrig svigtet mig i dyst med kvinder. Skynd jer nu!
„Det er ikke muligt at dømme derom, før Zina er kommen tilbage,“ svarede David. „Men jeg er bange for, at vi i Øjeblikket ikke kan gøre noget for ham.“ „Af hvad Grund?“ spurgte Andrey. „Fordi vi ikke har de fornødne Midler!“ sagde David med et Suk. „Vi er for Tiden meget vanskeligt stillede. Det vil du snart kunne overbevise dig om.“
Georg gav en kort Beretning derom og spurgte saa paa sin Side, om hun allerede havde gjort sine Uddrag af den Bog, som hun ved næste Møde skulde forklare for dem. „Ja, jeg har! Men jeg finder det selv saa slet gjort, at jeg aldeles ikke tror, jeg kan læse det op. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har valgt et lettere Tema.“
Da Tania en halv Time senere rejste sig og gik, idet hun erklærede, at hendes Fader ellers vilde blive ængstelig, forekom det Andrey, som om Stuen pludselig blev mørk og tom. „Sikken et fortryllende Ansigt!“ udbrød Helene. „Ja, spørg kun Georg, hvad han mener derom,“ sagde Andrey smilende; han var selv ganske enig med Lena Tania havde endog set ualmindelig indtagende ud i Dag.
Dagens Ord
Andre Ser