Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
I Fjerde og femte Akt græd de altid alle tre. Moderens Taarer faldt langsomt over Kinderne ned paa Bogen, Nina sad og snøftede og pirrede sig med Strikkepindene i Haaret. Saa tørrede hun Taarerne af med Strømpen. "Strømpen," raabte Stella. "Strømpen. Den bli'r sort som Jorden til Eksamen." William holdt mest af "Væringerne". Det var Zoë, han helst vilde høre Moderen læse.
Og Døren til Sovekamret blev lukket paa Klem, mens de spiste.... Bai var meget taknemmelig. Enkefruen tørrede Øjne: Venner kender man i Ulykken, sagde hun.... Fru Linde kom om Eftermiddagen og sad og strikkede ved Sengen. Hun fortalte nyt og gammelt om den ganske Egn og om sig og sin Linde. Gamle Linde hentede sin Kone i Mørkningen, og de to Gamle sad en Timestid endnu ved Sengen i Skumringen.
Den Syge virrede kun med Hovedet maaske var det en Flue og han sagde: -Skal I ikke over med Blomsterne ... -Det maa vi jo, sagde Fruen. Men Ida begyndte at græde inde i Stuen, fordi hendes Fader ikke skulde med: -Naa, sagde Fru Brandt og tørrede hendes Ansigt; men Barnet blev ved at smaagræde hen gennem Haven. Saa blev der fuldkommen tyst, mens Sofie sad og strikkede bag Døren.
De to Herrer med Fodposerne trykkede Hænder og takkede for "den store Deltagelse". Fru Abel standsede dem ved Laagen. Hun havde sit lille Bord beredt for Bai og hans Svogre: -I al Tarvelighed at De ikke sidder ene.... Fru Abel tørrede sine Øjne: -Man véd, hvad det er at miste, sagde hun. Sværmen var borte. Agnes stod alene ved Graven. Hun saa' ned paa Kisten med dens Kranse, plettede af Sandet....
Der var noget i Tonen som et Skrig, der ikke blev skreget. -Pus, Pus, Pus. Hans Stemmes Ømhed var ægte, og der lød noget i den, som man næsten kunde tro var Smerte: -Pus, Pus. Der gik et Smil hen over Idas Ansigt. Nu er jeg artig, sagde hun og tørrede sine Øjne: Nu er det forbi. Og pludselig løb hun hen til sin Kaabe og tog Portemonnæen frem og stak den ned i hans Lomme.
Konen tog sit Lommetørklæde frem og tørrede dem af: Skal jeg ikke slippe Børnene fri, Jens, og bringe Dig til Sengs? Nej ... i Overmorgen skal de jo ha' Juleferie ... han aabnede langsomt Øjnene, der laa dybt i deres Huler omgivet af mørke Ringe; og Blikket syntes at vokse frem langvejs fra, fra Mile borte, træt, ydmygt, forpint og forjaget: Jeg véd snart ingen Raad længere, Oline ...
Hun holdt inde og drog Vejret dybt: "Og saa kommer De jo saa meget sammen med ham ..." "De mener, at mit Selskab ikke er gavnligt for Deres Broder ..." "Nej ... men ... det er ikke det ... men, hvad skal vi gøre? Vi véd jo ikke, hvad vi skal gøre." Nina tog Lommetørklædet frem under Sjalet, tørrede Taarerne bort. "Det er det, som er saa sørgeligt," sagde hun. Der blev igen Tavshed.
Hun sagde dette trods en vis nerveus Anstrengthed saa pudsigt, at vi Alle brast i Latter, og ikke mindst Moderen. Ak ja, klynkede hun, mens hun tørrede Taarerne af sin store Kindflade, hvorfor skulde du nu ogsaa faa den Flyve-Idé at besøge Wilhelmine, nu har du været borte hele Sommeren du maa dog have faaet Landluft nok!
Lidt efter lidt tog Krisen af, hun smilede mat, tørrede mine Øine med det lille Lommetørklæde, der var vaadt af hendes Taarer, og medens hun ømt trykkede min Haand, hviskede hun flere Gange: Min kjære, gode Ven. Det er jeg, Minna, det er jeg, hvad der saa sker .... Men du maa ikke tage det saaledes, hører du!
Men hun slæbte sig ind i sit Sovekammer, vaskede Graaden bort af sit Ansigt, pudrede sig og vendte tilbage. -Slaa Gardinerne for, sagde hun. Lyset skærer mig i Øinene. Carl kom ind. Han saa hende ikke strax i Krogen, hvor hun sad. -Her er jeg, sagde hun kan De ikke finde mig? Hun tørrede sin fugtige Haand og rakte ham den: Hvorfor har De ikke været ude at ride, spurgte hun. -Naar De er syg?
Dagens Ord
Andre Ser