United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lidt efter lidt der sig danned et Billed, Da var min Glæde usigelig stor; Ofte, naar Savnet og Vemod og Længsel Laa paa mit Sind som et tyngende Bly, Da tog jeg Billedet frem og mit Fængsel Sprængtes, og Livslysten vaagned paa ny. Nu dog til Eder mit Billed jeg sender, Kjærlige Tanker har fostret det frem, Tag det som Hilsen til Venner og Frænder, Hilsen til Sjællands skovkrandsede Hjem!
Hun støttede sig til Sofaen og gled langsomt ned paa Sædet, Armene laa i hendes Skød. Og hurtigt, uden Ord, i fortvivlet Smerte, greb Vilsac hendes Hænder og kyssede dem Gang paa Gang. Saa gik han. Lidt efter kom Greven hjem. Hun hørte hans Fodtrin gennem Værelserne og for op, hen til Flygelet. Hun holdt af at være beskæftiget, naar hun var sammen med sin Mand.
Hun plukkede hvide Musser af Dværgpilen og førte dem op til sin Mund, strøg sig paa Kinden med dem, hun flettede sig Baand af Sivene, som det var saa lifligt at rykke op med Rod. Ide saa de nyfødte Lam paa Marken, der ikke kunde rejse sig endnu men laa ved Faarets ludende Hoved. Det blev varme Dage med blændende Solskin.
Aa nej. Spil lidt. Agnes rejste sig og gik ind til Klaveret. Hun spillede halvdæmpet Melodi efter Melodi. Katinka laa stille med Hænderne paa Tæppet. -Agnes, sagde hun: Syng den ... vil De ikke. Det var Sangen om Sorrent. Agnes sang den med sin mørke Altrøst.
Atter kom hans tidligere Kone ind og sagde: „Det tørrede Kød laa til dig, skulde jeg sige!“ Ja, saa rejste han sig og fulgte med hende. De kom ind i Huset. „Sæt dig her!“ sagde Konen og kælede for Pladsen ved Siden af sig med Haanden. Han satte sig, og hun gav ham det tørrede Kød. Han havde sin Kone og sit Barn med sig.
Naar jeg ser Lord Robert igen, vil jeg spørge ham, om det er en Hest eller ikke. Malcolm er ikke tiltrækkende, og jeg var glad over, at Kirken ikke laa saa langt borte. Vognene faar ikke Lov til at køre om Søndagen, saa vi maatte gaa, og da vi gik tilbage, begyndte det at regne, og vi kunde ikke gaa rundt i Staldene, hvad de vist gør hver Søndag.
Han kunde undertiden spørge, medens Blodet jog ham til Kinderne: Hvordan har Minka det? Godt! sagde Hans kort og gav sig til at tale om noget andet. Saa kom Valgdagen; og Hans Henriksen sejrede, som forudsat var, med stor Majoritet. I Villa Seemann. Fru Rositta var paa Aftenbesøg hos sin Mand. De laa Side om Side i hans Seng. Og paa Natbordet foran dem beroede tvende kraftige Whiskyer.
Nina bragte Sofie i Seng og vendte tilbage til Dagligstuen. William havde skruet Lampen højt op og sad og læste ved et Bord lige ved Spisestuedøren, som han havde lukket op paa Klem. Han var pludselig blevet greben af en bleg Skræk for Døden, som laa ved Siden af ham, en Angst, som næsten dræbte hans Sorg.
Hun jog hurtig Fødderne i Morgentøflerne og løb i Natkjole ud paa Gangen hen til Frøken Sofies aflaasede Dør, hvor Tyrk laa udenfor som Vagt: Sover Du, Sofie? Ja ... lød det gnavent. Det bliver det dejligste Vejr! Hvad er Klokken? Otte! Herpaa fulgte intet Svar kun en Brummen.
Høg forskrev Roser fra Hamborg for at pryde hendes Spejlkonsol. Hun laa rolig, hvid i det skinnende Lys, hvis Straaler kastedes tilbage med glimtende Glans fra Sengeforhængenes Silke. "Du læser smukt," sagde hun. Men en Gang imellem blev hun urolig i Sengen, aabnede Øjnene og lod Haanden glide frem og tilbage gennem det opløste Haar. "Giv mig Bogen," sagde hun.
Dagens Ord