United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man holdt ikke af »at skabe sig ud« i Herskabets Nærværelse. Egentlig var det kun den lille Minka, Jægermesterens Datter fra Mosegaarden, der rigtig havde lystret Ordre. Hun havde iført sig sin Bedstemoders gamle Landsdragt med guldnakket Bindehue, flaskegrønt Skørt og sort Klædesliv med broget Skulderklæde.
Og trods Fru Lines og Døtrenes afvisende Holdning og mutte Miner, havde han ved sin muntre Snak og forlibte Øjekast faaet den lille Minka til at le saa hjerteligt og te sig saa overstadigt, at Frøken Charlotte bleg af Harme og Skinsyge pludselig havde grebet hende i Armen og sagt: Hvordan er det, Du skaber Dig! Kom her, jeg vil tale med Dig!
Uopdragne Kælling! sagde Minka og spyttede efter Vognen. Jomfru Ingwersen havde plat ud nægtet at forlade Asylstuen. Det var hendes Astma, det i flere Maaneder havde været galt med. Nu var denne Sygdom ganske vist i Bedring i den rare, lune Sommerluft; men saa havde hun faaet Nyregrus i Benene, sagde hun.
Døren fra Entréen kunde da med ét gaa op, og »Manden« træde ind i Dagligstuen smilende og spøgende, som havde han for et Øjeblik siden forladt sin kære Familie og nu kom tilbage. Ved en saadan Lejlighed var det, at han for første Gang traf sammen med Minka fra Mosen.
Da Moderen var ude af Døren, spurgte Anders hastig, og han rødmede derved: Fandt Du saa Minka? Hans saa vredt til ham: Ja, hun var paa Mosegaarden naturligvis; hvor skulde hun ellers være! Anders' Øjne lyste af Glæde: Aa Gudskelov da! sagde han. Derpaa vedblev han Jeg vilde ha' været ud i Aftes og ledt efter Jer; men Mor vilde ikke ha' det.
Og Charlotte og Minka fôr leende forbi i Kanen: Du holder Dig altid saa alene, lille Sofie, sagde Fru Uldahl og strøg Datteren ned over Kinden. Det véd Mor, jeg holder mest af ... sagde Sofie, og hendes Øjne fyldtes med Taarer. Solen var gaaet ned, og Mørket faldt paa. Et Par af Karlene havde lavet Begfakler, som de tændte og jog af Sted med henover Isen.
Og da Minka et Par Gange rigtig havde faaet set paa dette store, velskabte Stykke Mandfolk, hvis brændende Øjne hang ved hende, hvor hun saa gik og stod, fôr hun en Dag, han atter tavs og tryglende sad i hendes Stue, pludselig op paa hans Skød, puttede sig ind til ham og sagde: Saa tag mig da, din gamle Bjørn!
Ja, det har da nok jeg og Anders besørget for et Par Timer siden, smilede Pompadour ondt Ingen vidste jo, naar det passede Dig at komme tilbage. Hans slog en Næve i Bordet. Nu var de endelig, hvor de skulde: Minka er min Kone ! sagde han Og naar Du jager hende af Gaarde, saa maa jeg vel ...
Og en fjorten Dages Tid efter flyttede Træskofamilien med Datter og Datterbørn til Rynkeby, fem gode Mil ud ad Kongevejen fra Ravnsholt Gaard og Gods ... Men hvad Hans Henriksen ikke talte med sin Moder om, var den vanvittige Lidenskab, der havde grebet ham efter at eje, kramme og knuge den lille Djævleunge Minka fra Mosen. Han havde aldrig fornummet en saadan Følelse før.
Nej ... smilede Minka og spillede den blysomme vi ... æ ... vi ... Aa, Hans, gaa Du ud og faa spændt fra! afbrød hun saa leende sig selv Og tag dit Overtøj med. Hans samlede Tøjet sammen og tumlede ud. I har det nok stadig med Varme, hva'? lo Jægermesteren og saa efter ham Ak ja, hvem der endnu aad friskbagt Hvedebrød, ha, ha! En anden Ens Kage er blevet noget tør!
Dagens Ord