United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man tog Parti for Frederikke: -Hm, det var nemt nok for Amalie, sagde Frøken Ida.... -Amalie har ikke syet et Sting, hvinede Vilhelmine. -Hun har ikke rørt en Finger.... -Jeg har bare betalt Kotillonen, sagde Amalie og svajede op ad trappen. Amalie havde hos Adolf bestilt Kotillonsarrangementet: Til Redaktionssekretær Gravesen, ved »Bladet«, havde hun sagt.
Men i det samme rejste Fru Jensen sig op i sin fulde Højde. Hendes Øjne var onde, og hun var ganske bleg. Hvad han vilde? Om han ikke kunde lade dem være i Fred? Fordi de var nødt til at leje de to bedste Værelser af Lejligheden ud, havde de vel nok Lov til at være i deres eget Hjem! Og hvordan hendes Mand havde det og hvad han lavede det kom vel Ingen ved.
Forpustede Medsøstre i Abonnementet, der maatte gaa, kom ikke hurtig nok i Vej paa Fortovet og brød ud paa Gaden, hvor de skridtede af langs Rendestenen med en forvildet Pige i Hælene. -Her er livligt, sagde Berg, han sad behageligt og indaandede den fugtig-milde Luft i sit Vognhjørne. -Levende er her blevet i Staden, sagde Lange.
Far! grinede Maren sagde Du Far ? Ham fornemmer nok hverken hun eller Du ret meget til. Saa ham, hun kalder sin Far da, for Saten, dit Fæ! snærrede Marie arrigt.
Denne lille, dumme Mand, der stod som groet fast til Fjældet, og som ikke anede, han stod paa Gravens Rand, ikke anede, at han var dødsens i samme Øjeblik bare et eneste Baand slappedes i hans Modstanders Hjærne. Men Baandet holdt; han var sikker nok paa sit Liv, han stod jo der som groet op af Fjældet, groet op af Samfundet under dem.
»Die alte Pulverhexe! kommt sie immer so hereingelatscht!« Spil nu lidt for mig, Minna, sagde jeg, jeg har endnu slet ikke hørt dig spille, og jeg har glædet mig saa meget dertil. Minna bad ynkelig for sig, men jeg trak hende hen til Claveret. Der var endnu Dagslys nok til at se Noderne.
Pigebørnene og jeg klarer os nok, hvordan det saa end gaar; nu bør der tænkes paa ham ! han lider allerede tilstrækkelig ved det, der er hændt. Jeg kender ham. Han er paa sin Maade stolt og ærekær ... Og god og kærlig er han ogsaa ... jo han er! ... eller maaske snarere var ! ... Du skulde blot læse hans Breve til mig fra de første Aar, medens vi endnu boede paa Thorsminde!
Vi har ikke været paa Visitter endnu, men Hendes Naade siger, at vi snart skal ned i Præstegaarden. Bare der nu var nogle Mennesker, som jeg kunde slutte mig til; men det er der vel nok i en Præstegaard. Hvor vilde jeg dog gerne hjem til Jer i Sommerferien; men det kan vel ikke lade sig gøre, og det koster jo ogsaa mange Penge.
Men jeg tænker nok, jeg skal faae kureret hende, naar jeg har havt hende et halvt Aars Tid endnu. Det er forresten curiøst nok, for det er accurat ligesom Pastorens Røde.« »Ja«, svarede Præsten. Jeg kunde see paa ham, at han alt for længe siden havde tabt Traaden, og at hans Tanker vare andensteds henne. »Ja den Røde blev Pastoren da trukken godt til Vands med.
Men Rhinskvin maa De da kunne lide? .... hvad? .... Godt! .... Karl!« Opvarteren styrtede derind. »Lad det nu være nok med de Narrestreger!« sagde hun, halvt uvillig, halvt leende. »For Alvor? jeg maa ikke ?« »Nei, men jeg takker for den gode Villie .... Lad mig blot sidde og skjøtte mig selv jeg er saa træt og har Hovedpine.« »Du vil da ikke allerede hjem?« lød Stephensens Røst denne Gang meget gnaven.
Dagens Ord