United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Jeg gaar ned og sørger for, at han faar god Te," og jeg saá tilbage over Skulderen paa Hr. Carruthers. Naturligvis fulgte han med mig, og vi gik sammen ned ad Trappen. I Vestibulen mødte vi en Tjener med et Telegram. Hr. Carruthers rev det utaalmodigt op. Saa saá han ganske ærgerlig ud.
Men Helmuth svarede kun med Enstavelsesord og undlod at se paa hende. Og om Aftenen efter Middagsbordet lod han Forvalteren kalde op til sig og underholdt sig med ham inde hos sig selv, indtil der skulde drikkes Te. Og straks efter Teen sagde han Godnat og gik i Seng og sov sødelig, naar Vilde et Par Timer efter kom ind for at gaa til Ro. Baronen kom altsaa ned ad Trappen fra sit Kontor.
Og pludselig sagde Ida: -Aa, Frøken Kjær, kan De sidde her et Minut ... jeg skulde saa gerne op.... -Ja, sagde Frøken Kjær og hun lukkede Døren: et Minut. Ida gik ud, ned ad Trappen, gennem Haven, hastig over Gaarden, til Kontoret. Karl sad alene ved Pultene under Gasflammen, med Benene trukket op paa Kontorstolen og Hagen ned mod sine Hænder, og fløjtede.
Jeg maa finde paa en Plan til at frelse os, og det straks. Det er bedst, De gaar ind i det indre Værelse og lader mig være alene." Medens han talte, hørte jeg Lyden af Fodtrin paa Trappen. Jeg skyndte mig ind i det indre Værelse og trak det tunge Tæppe for Døren.
Berg holdt Tommelfingeren i Vejret for at ønske Lykke, og de sagde endnu et Par Brandere, som de ligesom glemte at le ad, da Adolf brød af med ét: Naa saa venter De i Forretningen, sagde han og løb op ad Trappen: Konferensraad Hein havde ønsket en privat Samtale med Hr. Adolf.
-Hvad er der? spurgte Marschalinden, med Ansigtet vendt mod Excellencen. -Jeg skal til Brahes; og vendt mod Faderen sagde han: -Tag mine Kort. Hans Excellence gik ud. Ved Døren til Trappen ventede Brahernes Vogntjener, der, bleg, bøjede Hovedet over den store Krave. -Det haster, Deres Excellence, sagde han. -Jeg véd det, sagde Hans Excellence, der steg ind i Vognen: -Kør.
Skulde det være Aand og Talent, Kundskaber eller blot Dyd og gode Sæder, der bestemte hans Plads ved Verdensdronningens Taffel, saa vilde han ikke engang komme til at sidde nederst, han vilde ikke engang faa Lov til at staa paa Trappen og fange Lugten op, man vilde anbringe ham saa langt borte som muligt i en Baggaard.
Da hun gik ned ad Trappen til Dagligværelserne, skælvede hun, saa hun maatte holde sig ved Rækværket. Hun standsede udenfor Døren og trykkede Haanden mod sit Bryst. Hun turde ikke gaa ind. Saa saa hun Carl sidde strakt i en Gyngestol: God Morgen, sagde han. Naa De har saamænd sovet godt. Hun var stanset bag hans Stol, angst for at sé hans Ansigt.
-Blot de nu har husket Spiseskeer til Groden, sagde Tine. Hun taenkte stadig kun paa Skovriderens. -Du skulde gaa et Lob derned, du skulde, sagde Moderen. Der er vist baade et og et andet ... Det er ikke saadan, at ha' Huset fuldt af saa mange liggende Personer. Tine gik ned og "saa lidt efter" i Skovridergaarden, mens de var i Storskoven. Om Aftenen sad Tine laenge paa Baenken paa Trappen.
-Men det maa være nu hun blev ved at tale saa tydeligt, som havde Manden svært for at høre : for nu kommer Lægerne. Og hun ledte ham ind, foran sig, hen til Bordet. Man hørte allerede Lægerne paa Trappen, og Nøglerne lød i Døren. Det var Reservelægen og to Kandidater, bagest kom Frøken Helgesen, Plejemoderen, med Journalen. Hun bar den som en Retsbetjent et Aktstykke.
Dagens Ord