United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Frøken Travers hør " sagde han bønligt, men jeg gik videre op ad Trappen, og Lady Ver lagde sin Haand paa hans Arm og drog ham med sig ned, og da jeg kom op paa fjerde Sal, hørte jeg Gadedøren smække i. Nu er de borte, og jeg er alene. Mit lille Værelse er hyggeligt, og Ilden brænder klart.
Præsten hjalp selv vore Gjæster Tøiet paa, for at de kunde komme hjem i ordentlig Tid, og bad dem komme snart igjen. Og jeg hjalp den Lysblaaøiede Kaaben paa, og jeg sagde Farvel til hende, og hun sagde Farvel til mig, og hun satte sig op i Vognen, og Vognen rullede ud af Porten men jeg blev staaende alene tilbage. Ja jeg blev staaende alene det følte jeg ret.
Efterhaanden begyndte han ogsaa at tale mere frit. Han fortalte om sin Barndom i Brüssel og om Livet paa Boulevard du Midi i Hr. Dubois Pensionat. Det var en ensformig Barndom uden Afveksling. Den unge danske Dreng havde levet fremmed og alene mellem de nitten Franskmænd i Hr. Dubois adelige Planteskole.
Denne Reise i Hellas havde blandt andet vist mig, at jeg godt kunde reise alene, hvis jeg ikke kunde faa Selskab; men Peloponnes havde jeg tabt Lysten til; jeg kastede nu mine Øine paa Thessalien, et Land som var mindre bekjendt og for saa vidt syntes at love større Udbytte.
Nu kom imidlertid ikke alene Niels, men Hans og Peer og Søren, og Karen og Maren og Stine, og Præstekonen og Emmy og Gamle; kort hele Befolkningen var kommen paa Benene ved at see den tomme Slæde og ilede nu ud og slog Kreds om os: mit Uheld kunde da ikke længere blive skjult.
Men alt, hvad hun sagde, tjente kun til at hidse dem. De rykkede hende bestandig nærmere. Grossereren var halvt om halvt inde i Sofaen ved Siden af hende, de Andre bøjede sig idelig frem imod hende. Kun Birger syntes ganske sløv. Han var bleg og bevægede sig hyppigt ud og ind. Men Flyge sad med en tydelig Fornemmelse af, at det hele var en Forestilling, som hun arrangerede for ham alene.
Og her med Jakobsen handlede jeg dog af den skæreste Medlidenhed, for at Drengen ikke skulde ligge der alene paa sit mørke Leje, da det Fæ til Forvalter var gaaet hen og hængt sig og faldet ned i Armene paa ham ...! Aa Gud, aa Hu u, lille, sødde, velsignede Jakobsen, hvor kan Du nænne det, hvor kan Du nænne det ...!
Da vi atter vare komne tilbage til Præstegaarden og sadde om Kaffebordet, sagde Præsten til mig: »Har De nu hørt vel efter min Prædiken, Nicolai?« »Jo jeg har.« »Hvad synes De saa om den?« »Godt«, svarede jeg, for Andet kunde jeg da ikke vel sige. »Saa lad mig ogsaa see, at De handler efter den, thi vi skulle ikke alene være Ordets Hørere, men ogsaa dets Gjørere.
Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden. Og han vilde gå dem forbi. Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege. Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
Det forekom mig lummert og varmt, og jeg blev mere og mere nedtrykt. Jeg havde aldrig før været ude alene; det syntes mig i sig selv underligt, og det burde have moret mig. Christophers Billede blev ved at svæve foran mig, hans Ansigt syntes at have et satyragtigt Udtryk.
Dagens Ord