United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Denne Reise havde allerede i længere Tid været stillet i Udsigt for Heimdal; men det var naturligviis betinget af Forholdene i vore egne vestindiske Farvande, hvorvidt Korvetten kunde undværes i de 6 Uger, som man maatte gjøre Regning paa at Touren vilde medtage.
Naar han var fuld, vilde han altid have hende om sig. Hun skulde sætte sig paa hans Skød, og han havde Anfald af Ømhed, hvor han klappede hendes Haar og kyssede hende og stirrede saa stift paa hende med dorske Øine. Ellen sad bleg under hans modbydelige Kærtegn. Han fortalte, og han vilde have mer at drikke og hun var glad ved at kunne reise sig og skænke for dog at komme bort fra hans Skød
Og da jeg kom tilbage, hørte jeg Klokkerne kime og saae Luerne slaae iveiret. Saa var min Klokke slaaet, og der var ikke Andet for mig at gjøre, end at reise over til mit Hjemsted her i Fyen og friste Livet som jeg kunde. See, saadan gik det til, naadige Frøken, og jeg takker Gud for det ikke gik værre. Abigael . Saa maa I være nøisom.
Det Tilbud maa I tage imod og reise herfra strax ... endnu iaften. Jeg skal afgjøre Alt med min Fader. Naa, hvorfor svarer I ikke? Ambrosius . Reise ... det nytter Intet, naadige Frøken! Abigael . Hvorfor ikke? Ambrosius . Det er for seent ... og det er ogsaa for silde. Abigael. For seent og for silde ... hvad mener I?
-Ja ... næsten seks ... til November ... Der var allerede adskillige tomme Pladser ved Bordet Englænderinderne begyndte at reise sig, mens Deserten blev budt om, og de forsvandt lidt efter lidt, stive og ubevægelige. Men de andre holdt Stand, noget échaufferede, pludrende over deres Konfekttallerkener, og med de blottede Arme støttede paa Bordet.
Abigael . Det kan I ikke vide ... og det angaaer Jer heller ei. Altsaa, I vil ikke reise herfra? Ambrosius . Nei ... med mindre I jager mig bort, og det nænner I dog ikke ... vel? Ambrosius . Jeg kan see, at I ynker mig, men det skal I ikke. Det er sandt, jeg var lystigere, da jeg kom hertil ... mindes I, det var her, jeg stod og sang for Jer for tre Uger siden? Tre Uger!
Reise bort herfra ! det var jo det, Minna vilde igaar Aftes; da havde jeg snakket hende derfra og nu, hvor vilde jeg ikke ønske, at vi allerede vare underveis at hun sad hos mig og Drosken var bestilt Morgentoget hvorhen? lige meget blot afsted! Men #nu# var det umuligt, selv om jeg havde haft Penge.
Rigtignok havde jeg aldrig holdt Tale før, men siden Corpus Juris var kommen saa godt fra sin Tale, kunde jeg vel ogsaa gjøre mig Haab om et lignende Held. Dog jeg veed ikke, hvad det var for et Kogleri: men hver Gang jeg vilde reise mig fra min Stol og slaae paa mit Glas, da var det mig, som om usynlige Baand holdt min Haand tilbage og lænkede mig fast til Stolen.
Hans Lauritsen . Naa, ja ja da, saa i Overmorgen. Ambrosius . Heller ikke i Overmorgen. Hans Lauritsen . Ja, længer gaaer det paa ingen Maade an at vente; jeg har givet mit bestemte Løfte. Kommer du ikke til den Tid, saa reiser han videre med Jens Bang, som opholder sig i Odense og er villig til at geleide ham. Ambrosius . Jeg kan ikke reise herfra for Tiden.
Men i Slutningen af August forlod jeg Strasburg for at tiltræde en længere Reise til Grækenland og Palæstina. Nu fulgte et Par Maaneders meget omtumlede Reiseliv, hvor der slet ikke kunde være Tale om at skrive Andet end de nødvendige Breve til Hjemmet. Først i Athen kom jeg atter til Ro.
Dagens Ord