United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvad er det? du vil da ikke gaa? Jo, Minna, jeg skal det er allerede jeg mener, naar du skal afsted imorgen, har du vel en Del at ordne og pakke sammen. Naa, det er da ikke til Sibirien, jeg reiser. Ja men, jeg skulde gaa hen at tale Det er ikke sandt, Harald!
Naar da Carl kom ind, holdt hun ofte op; og hun gav sig til at tale. Minder fra hendes Reiser, alt hvad hun havde levet og sét, flokkedes hos hende; og bøiet frem med Hænderne hvilende paa Flygelet talte hun i brændende og ekstatiske Ord, hvor de tusinde Billeder kom. Og selv fornam hun Talens hede Pragt som en Tropenat med Stjerners Skær. I saadanne Timer vidste hun, han elskede hende.
I forskjellige mindre Afhandlinger meddelte jeg Iagttagelser fra mine Reiser eller beskrev uudgivne Monumenter fra vor Antiksamling.
Hans Lauritsen. Ambrosius . Hans Lauritsen . Goddag. Ambrosius! Ambrosius . Hvad, Hans Lauritsen! Kommer du lige fra Kjøbenhavn? Hans Lauritsen . Ja, og jeg reiser strax videre. Ambrosius . Ei hvad, reiser! Du skal min Sandten slaae dig til Ro her en Stund. Vi har jo hundrede Ting at tale om. See her er mit Kammer, det er ogsaa dit, saa længe du vil.
-Hvorfor vil De hver Dag bringe mig til at sige, at jeg elsker Dem og dog aldrig forstaa mig? Aldrig kun pine mig derfor reiser jeg. Ellens Fod gjorde virkelig meget ondt ... Hun maatte sidde lidt. Hun slap Schønaichs Arm og satte sig paa en Bænk under Træerne. -Ja, det er i aften. Det er sandt. Det er dog heldigt, at jeg faar dem at se, inden jeg reiser.
Der hilse vi dem som Beslægtede, og det er vist, at hvor vi paa vore Reiser have truffet dem og vi have hyppig været i Berøring med dem have vi altid havt Grund til at glæde os over de smukke Sider af deres Nationalkarakteer, hvoraf Hjertelighed og Gemytlighed ikke ere de mindst fremtrædende.
Jeg havde det meget rart. -Ja saa. -Vilsac var her. Hurtigt: Hr. Vilsac naar kom han? -Aa vel Klokken syv ... Han kom forresten for at sige Farvel. Han reiser. -Saa ... han taug lidt: Var han her længe? spurgte han saa med ét. -Hvem, kære Carl. -Vilsac naturligvis. Hvem ellers? -Et Par Timer, tror jeg ... -Naa ja ... han sværmer jo for Dem. Det siger jo alle.
Den gamle Fru Harsdorff reiser sig med nogen Møje: -Jeg har det imod det, siger hun, at snart enhver Plebeier spiller med Majestæten. Ingen sagde mere, og Gruppen opløstes, Ellen havde ikke mærket det, mens hun stod og saa ud i Salen, hvor Parrene hvirvledes ud og ind. Grevinde Rosenkrands var blevet staaende fulgte Retningen af hendes Blik og sagde: -Ja, hun er meget smuk.
Jeg var ikke ædelmodig nok til at skaane hende, skjøndt jeg kunde have sagt mig selv, at selv det dyrebareste Brev kan forsvinde ved hundrede Tilfælde, især naar man reiser. Du kan da ikke være bekjendt at være saa doven. Din Mappe ligger jo dèr paa Bordet. Nei, dèr er det ikke, svarede hun og reiste sig. Stivnakke! Jeg maa umage mig ud i Entréen efter min Reisetaske.
Der blev en Pause. De var begge generte. Og for at sige noget sagde Ellen: -Men München skal være en behagelig By. Overhofmarchalen giver to Gange om Aaret et Bal paa Kongens Vegne. -Ja, hvor Legationerne har Ordres til ikke at være tilstede. Nei det er egenlig ikke for Selskabelighedens Skyld, jeg gaar til München. -Naar skal De forlade os? -Jeg reiser om to Dage tit Paris.