United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baronen . Hvem understaaer sig at bruge slig Mund herinde? Har jeg ikke befalet ham at holde Folk fra Dørene, Ambrosius? Ambrosius . Jeg har ogsaa holdt mig Befalingen efterrettelig, men Degnen vilde ikke lade sig sige. Baronen . Hvad for Noget! Sætter han sig op imod sit Herskab, Peer Rasmussen? Peder . Nei jeg gjør ikke, naadige Herre!
Ambrosius . Mig ogsaa, naadige Frøken! saa det kan vi lettelig enes om. Nei, nu skal jeg synge Jer en Vise, jeg digtede ved Foraarstid i mit Hjertes Glæde, dengang Varmen kom i Veiret og Skoven begyndte at grønnes.
Ambrosius . Godmorgen, lille Jomfru! Alt saa tidlig ude at spadsere? I har vel hjemme her, kan jeg tænke. Fører denne Vei ret op til Gaarden? Bodil . Det kommer an paa. Alleen hist henne er kun for Herskabet og fornemme Gjæster. For Tyendet og Hovbønderne gaaer Veien om ad Ladegaarden. Den pleier veifarende Folk ogsaa at følge, naar de har Ærind paa Gaarden. Der skulde I have taget af til Høire.
Abigael . Saa har I ventelig ikke ledt paa de rette Steder; thi jeg havde ingen Tryllepind i Munden, som gjorde mig usynlig, det kan Monsieur Ambrosius vidne for mig. Claus . En Tryllepind! ha, ha! det er meget morsomt! Ja er I ikke fortryllet, saa er I paa min Ære fortryllende, det kan jeg vidne. Jeg kommer da ikke til Forstyrrelse? Abigael . Aldeles ikke.
Hans Lauritsen. Ambrosius . Hans Lauritsen . Goddag. Ambrosius! Ambrosius . Hvad, Hans Lauritsen! Kommer du lige fra Kjøbenhavn? Hans Lauritsen . Ja, og jeg reiser strax videre. Ambrosius . Ei hvad, reiser! Du skal min Sandten slaae dig til Ro her en Stund. Vi har jo hundrede Ting at tale om. See her er mit Kammer, det er ogsaa dit, saa længe du vil.
Nu, som I behager. Det undrer mig forresten aldeles ikke, at denne Person kan udrette sin Gjerning til Eders Tilfredshed; thi han maa jo fra Barndommen af være vant at omgaaes med Traad og Garn. Ambrosius . Hvorledes mener Hr. Kammerjunkeren? Claus . Efter hvad jeg har hørt, skal han jo være Søn af en Bondeskræder?
Hans Lauritsen . Saa er det ikke for Græstørvens Skyld ... der stikker Andet under. Ambrosius . Hvad skulde det være? Hans Lauritsen . Ambrosius! Vi har været Venner fra Barndommen af, vi har slidt Skolebænke sammen i Odense og deelt baade Ondt og Godt med hinanden i Kjøbenhavn ... har du nu ikke længer Fortroende til mig? Ambrosius . Visselig har jeg det, hvorfor tvivler du derom?
Nei saa Pinedød, om han skal! Lad mig saa komme ind til Baronen. Jørgen. Bi lidt, skal jeg melde Jer. Ambrosius. Den naadige Herre er ikke tilstede. Jørgen. Hvad! Staaer I her og lurer? Ambrosius. Jeg staaer her i Baronens Ærind. Har I sagt Noget, jeg ikke skulde høre, saa er Skylden Jer egen. Lønlig Ting skal man lønlig bære, veed I nok.
Ambrosius . Hører I kanskee til Tyendet? Bodil . Jeg er Kammerpige hos den naadige Frøken. Ambrosius . Ih nei da, er I Bodil Ibsdatter? Saa har jeg kjærlig Hilsen til Jer fra Hans Lauritsen. Jeg er den nye Skriver, Ambrosius Stub. Bi lidt, nu kommer jeg over til Jer. Bodil . Nei holdt! det er Herskabets Have her. I faaer kjønt gaae tilbage, om ad Ladegaarden. Ambrosius . Skam, der gjør!
Ambrosius . Mit Navn er Ambrosius Stub, naadige Herre! Jeg er den Skriver, som.... Baronen . Den nye Skriverkarl? Naa, saa det er han! Men min Have er ingen Skriverstue og heller ingen Markedsplads for Musikantere og Visekræmmere. Marsch afsted! Gaa op og meld sig hos Ridefogden, der faaer han at vide, hvad han har at gjøre.
Dagens Ord