De Ældste af dem har baaret mig paa Armen, og saa har jeg atter baaret de Yngste paa Armen.

Først nu, da hun gav mig Vished, og jeg følte mig ganske rolig og lykkelig, kunde jeg physisk mærke, hvor stærkt Spændingen og Angsten havde taget paa mig. Minna havde følt det og kunde ikke lade være med at smile ganske hemmelighedsfuldt og med en lidt smigret Mine, medens hun skjænkede Hr.

Da Conze havde læst Bogen, bad han mig om at oversætte den paa Tysk, og jeg greb gjerne Leiligheden til at rette de Feil og Unøiagtigheder, jeg var bleven opmærksom paa, og tilføie et og andet Nyt.

Den blev vedtaget i et Møde hos Professor Clausen af 45 Mænd, iblandt hvem ogsaa jeg fandtes, og senere tiltraadt af Mænd i en stor Mængde Kjøbstæder og Landdistrikter. Efter Februarrevolutionen i Frankrig tog Bevægelsen større Fart. Man rustede sig paa begge Sider.

-Ja, jeg takker først og fremmest Dem, sagde Frøken Helgesen og klinkede med Ida. -Ja, sagde Ida og hun blev staaende og saá ud over Blomster og Lys og dem alle: her er blevet saa dejligt iaften. Josefine, der havde hentet Vinforstærkning oppe hos Ida, stod nede ved Døren med Frøken Kjær: -Hvor er hun køn i Ansigtet, sagde hun. Frøken Koch vendte sig med sit tomme Glas: Er her no'et til Bægeret?

Men der var jo ikke langt ind til de svale »Grunde«; og desuden, naar jeg en Gang har sat mig Noget i Hovedet, kommer jeg ikke saa let derfra igjen. Kan hænde, at ogsaa Skjæbnen havde sin Finger med i Spillet denne Gang. Sagen viste sig at være vigtig nok til, at den kunde have gjort sig den Uleilighed. Forresten var det da ikke Hedens Skyld, hvis jeg siden fortrød, at jeg ikke lod mig afskrække.

»Jeg har tænkt«, svarede Andrea Margrethe, idet hun hurtig reiste sig for at gaae ud, »at det kunde være godt at hente noget Mælkepunsch til at drikke det gamle Aars Skaal i.« »Ja pyt«, sagde Præsten, »men saaledes slipper Du rigtignok ikke fra os. Du maa bestemt have tænkt noget meget Rart, siden Du ikke vil rykke ud med Sproget.

"Denne Vej!" hviskede Nikola, idet han greb mig om Haandledet og trak mig til venstre. "Jeg kan finde en anden Udgang; jeg lagde i Gaar Mærke til, at der voksede et stort Træ ved Muren." Vi forlod Midterporten og drejede til venstre, som jeg har sagt, og saa gik vi langs med den Mur, som vi skulde over, til vi naaede et stort Træ, hvis højeste Grene hvælvede sig langt ud over Muren.

Ak, det véd jeg ikke endnu! Da hun var gaaet, sagde Lady Ver, at gamle Damer uden farvet Haar eller Tilbøjelighed for Bridge var kedelige, og hun røg tre Cigaretter, den ene efter den anden, saa hurtigt hun kunde. Jeg sagde, at jeg syntes, Lady Merrenden var yndig.

»Hvad ... Goddag! Er De herKapellanen for i Vejret og blev blussende rød. »Frk. ... Frk. DundasHvor Stien drejede, havde de mødt hinanden. Begge saa forvirrede ud. »Siden hvornaar ... jeg mener, hvor længe har De været her?« »Jeg kom i Gaar, FrøkenHun betænkte sig lidt. Pludselig smilede hun: »Men Gud, Hr. Carr, De er da ikke den ny Kapellan?« »De er er De Præstens Datter? Er det sandt?