United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han har store, søvnige, blaa Øjne med et næsten klagende Udtryk og et lille bitte Overskæg, som er drejet opad i Spidserne, og den smukkeste Mund, man kan se for sine Øjne, og naar han bevæger sig, og man ser hans Nakke, kommer man hele Tiden til at tænke paa en smuk, dresseret Hest. Jeg véd ikke hvorfor.
Han svang en Kniv, og jeg var lige ved at springe løs paa ham, da én tog mig i Skuldren, og jeg vaagnede og saá en Mand læne sig frem over mig. Et Blik sagde mig, at det var en af de Munke, der havde ført os tilbage til vore Værelser, og da han saá, at jeg var vaagen, gav han mig Tegn til at staa op.
Carlton House Terrace , Den 21. December. Det er tre Uger siden jeg skrev, men jeg har haft alt for travlt og været alt for lykkelig til at skrive i Dagbøger. Jeg har været her lige siden for at faa mit personlige Udstyr, og Véronique er blevet vant til den Kendsgerning, at jeg ikke kan faa nogen Krone paa mit lingerie ! Det er det dejligste i Verden at være forlovet med Robert!
Paa den første Repose standsede jeg ved det aabne Vindue og saae ud. Ligesom allerede Interieuret havde tiltalt mig fortrolig, saaledes kjendte jeg ogsaa denne Udsigt fra de Par Steder, hvor jeg havde boet, og fra mine Kammeraters Boliger; den var stereotyp for et smaaborgerligt Dresdener-Hjem.
Dengang jeg skulde oplæres til Daaben, var det mig i Begyndelsen umuligt at begribe det, man vilde forklare mig. „Har du nogen Sinde befattet dig med noget ondt?“ spurgte min Lærer, en tysk Ny-Hernhuter Præst. „Maaske der er noget, som hindrer dig i at optage det hellige; du maa skrifte, tal bare ud!“ Jeg tænkte mig om, men der var ikke andet end Trommeviserne, og saa angav jeg dem.
... Hjemme havde Fru Brandt raabt paa Sofie: -Tag saa ud, hvad der er levnet, sagde hun. Ida løb ind ad Gitterporten ved Teglværket og ringede paa i Villaen. -Nej, det er "Jomfruen", raabte hun. Hvordan er Du sluppen ud af "Enkekassen"? -Det var Mo'r, sagde Ida lidt lavmælt, der syntes, jeg kunde gaa herud. Olivia saa lidt paa hende: -Naa, saadan ... Men kom nu ind.
»Vil De ikke synge den for os?« »Jo gjerne«, svarede Andrea Margrethe noget forundret over dette pludselige Forlangende. Først da hun kom til Slutningen af Sangen, og jeg ovenikjøbet havde den Dristighed at stemme i med ganske sagte: »Roselil blev saa rød som et dryppende Blod« først da forstod hun, hvad jeg havde meent.
Jeg strakte naturligvis uvilkaarligt Hænderne ud, men saa greb han mig om Haandledet." I nogle Minutter talte Nikola ikke; han gik op og ned i Værelset som en Tiger i sit Bur. "Det vil bringe os i en slem Forlegenhed," sagde han tilsidst, "og en eneste Fejltagelse vil ødelægge det hele.
Dagens Ord