United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa snart vi naaede Land, rejste Elina sig op i Baaden og raabte ind, om Samuel var kommen hjem. Samuel var ikke kommen hjem. Saa udstødte hun et hæst Skrig, dobbelt uhyggeligt og skærende efter den lange Maalløshed, faldt om og blev baaren ind i sit Hus. Nogle gamle Koner kom springende frem fra Husgangen, gav vilde Hyl fra sig og løb klagende ned til Elina's Hus for at begræde hendes Søn.
Da den sidste var kommet ind, og Dørene var blevet lukkede igen, begyndte Gudstjenesten. Tusmørket, i hvilket det store, røde Vindue stirrede som et ondt Øje, de uhyggelige, sorte Skikkelser, den hemmelighedsfulde, klagende Sang og Mindet om det mærkelige Ry, som dette Sted og dets Beboere havde, forøgede den Følelse af Rædsel, som betog mig.
Mitte var vaagnet ved Lyden af Stemmerne, og hun var krøben ned ved Fodenden af sin Seng, hvor hun sad ubevægelig og stirrede paa de stridende med store Øjne. Agathe gik helt hen til Portieren. Nu hørte hun, at Fru Dunker græd, og Scheele gik op og ned foran Spejlet, mens Fru Dunker talte klagende.
Som i legemlig Smerte rejste han sig i Sædet og rokkede klagende frem og tilbage.... Ja, mislykkedes det, det kunde han se, saa var Slægten død død ude Men det kunde ikke mislykkes, det maatte lykkes. Og for tusinde Gang hamrede de samme Tanker som Ildhamre i hans Hjerne....
Om Aftenen spillede Soldaterne i Gaarden. Anføreren spillede for, og de andre faldt ind klagende Omkvædet som et Ekko, der døer. Ellen lyttede, og da de holdt op, saa hun forvirret rundtom sig som paa noget ukendt og fremmed, og hun pressede Hænderne mod sit Bryst med et dybt Suk. Under Vinduet stod en Skikkelse i Mørket ... Ellen kendte ham det var ham sagte vilde hun lukke.
Jeg antager, at det er, fordi de ikke kan tage Brandmaleriet og Bogbinderiet med ind i Dagligstuen. "Vil De ikke spille noget for os?" spurgte Lady Katherine i en klagende Tone. Det er øjensynligt ikke tilladt ingenting at bestille, jeg rejste mig og gik hen til Klaveret.
Fru Juliane blev staaende lige inden for Døren og sendte ham et næsten ondt Blik. Herregud, Helmuth, sagde hun saa træt og klagende skal vi nu begynde forfra! Baronen gik frem mod hende, fægtende med Armene i Luften som en sindssyg. Jeg holder det ikke ud! skreg han. Jeg holder det ikke ud ! Jeg holder det ikke ud ! Den gamle Frue drog et dybt Suk. Saa, saa, saa! sagde hun tyssende.
Hvor det var længselsfuldt hvor det var smukt ... Det lød saa klagende, saa dæmpet, mildt ... saa steg det, og steg det og klang. Ellen stod pludselig op, urolig ... Hvor Tonerne slyngedes sammen hvor de jublede op aa man fik bankende Blod. Saa vildt det lød Indtil det igen klang saa sorgmodig mildt ... Det var som Granernes Sus nede ved Moders Grav ... Ellen græd.
Dirrede hun, strakte hun sig paa Taaspidserne Otte saa hende og kunde dog ikke skelne hende i Mørket under Træet. Da lagde han sin højre Haand i hendes Haar, der var koldt af Dug. Og han sukkede klagende. Tog saa Haanden til sig og spurgte sagte: Hvad hedder du? Susanna, svarede hun aandeløst hviskende. I samme Nu satte hun til Siden, tumlede mod Træet, rullede bag om det, og var borte.
William var holdt op med at hulke, han sad oprejst i Sofaen, støttet mod dens Ryg, rød og ophedet af Graaden. Lidt efter gik han hen over Gulvet og satte sig foran Kakkelovnen. Ilden var gaaet ud. Hoff spillede stadig. Han var slaaet over i noget andet, noget vemodigt og klagende, hvor Tonerne sukkede mildt under hans Anslag. Saa gled det helt ud, og han holdt op.
Dagens Ord