United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han løftede Hovedet og saá ind i Spejlet, mødte sit eget Ansigt, det var graat, furet, slappet, han skreg og slog sig for Munden for at dæmpe sit eget Skrig Begyndte paany, mens Lampen, han havde skruet højt op for bedre at se, osede paa Konsollen, sin hvileløse, jagende Vandring.
Hun havde aabenbart været sikker paa ikke at træffe Nogen, for hun udstødte uvilkaarligt et lille Skrig.
Hun gemte sig, ind under Tagskægget af det store Pakhus. Der var det mørkt. Ida kastede sig i sin Seng. Saa drømte hun, og saa var hun vaagen. Det var, som hun i denne Nat, saa i Blund og saa med aabne Øjne, genoplevede sit hele Liv indtil nu.... ... Hospitalsporten slog op og drønede. Portørerne bragte Patienter. To lange Skrig slog fra "de Uroliges Gang" op gennem Huset saa faldt Dørene til....
Endelig havde hun faaet Vejr til et Skrig. Et af Gespensterne havde bøjet sig ned over hende. Lurvadt! Men da hun intet Svar fik, dumpede hun atter om i Dynerne og faldt straks i Søvn ... Ingwersen kunde ikke svare. Hun hørte Lurvadts Spørgsmaal, og saa Gespensterne svæve bort, men ikke en Lyd formaaede hun at faa over sine Læber.
Hun saá det, og med et kort, afskaaret Skrig kastede hun sig paa Gulvet, omfattede hans Knæ, løftede Ansigtet imod ham, gjorde Forsøg paa at tale men skønt Læberne bevægede sig, hørte man ingen Lyd Saa fik han Mælet igen, og raat raabte han, mens han slyngede hende tilbage næsten med et Spark med Foden: "Tror Du maaske, jeg takker Dig, fordi Du har forført mig?" William var stolt af sig selv.
Giovanni var hidsig, og slog sig i Raseri paa Benene og bøjede Pisken til en Slynge, saa den fløj langt op i Amfiteatret. Mr. Cooke raabte til Hesten med smaa, afskaarne Hvin. Giovanni tog Tilløb, bukkede sig sammen, udstødte et Skrig og satte fra. Han fejlede og faldt. Han forsøgte igen, sprang fra og faldt. Og staaende midt i Manegen stampede han Jord og Høvlspaaner op under sine Hæle.
Dagen meldte sig med sit forste Skaer. Graa listede Morgenen sig frem over de uredte Senge og det vansirede og forladte Hus. Dorene stode aabne endnu og klaprede oppe og nede. Men Tine rejste sig ikke. Stille sad hun i den graa Dag. Ude horte hun igen Horns Signaler, som Stormen sonderdelte, saa de lod som Fugles Skrig. Saa pludselig smilte hun: hun taenkte paa hans "Farvel".
Han laa paa Ryggen med et gabende Saar over Panden. Dernæst fik vi Øje paa en af de store Blodhunde, der vred sig ved Siden af ham med brækkede Forben. Da den forsøgte at rejse sig, saa jeg, hvorledes Benpiberne stak ud gennem Huden. I det samme hørte jeg et Skrig. Det var Duroc, der blev kastet over imod Muren med den anden Blodhunds Tænder i sin Strube.
Oline udstødte et Skrig og satte af Sted over de lysegrønne Plæner og nysaaede Bede. Fru Uldahl forsøgte at berolige det forskræmte Pigebarn, der var stukket i Graad: Saa, saa, lille Ingermarie ... sagde hun og kærtegnede Barnet saa, saa, nu er vi her jo!
Ud af Tystheden vil der løfte sig et Skrig baaret af tusinde Stemmer, hævet mod Himmelbuens kølige Blaa, et Skrig en Tak for Moderlykken. Træerne staar med Stjærneglans over Toppene ... Der banker et Hjærte. Jeg hører dets Slag, det banker i frydefuld Skælven nu tystner det nu banker det vildt ... et angstfuldt Pip fra en Fuglerede ...
Dagens Ord