Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Men for Øjeblikket er jeg rig, for Hr. Barton var saa god at give mig et Forskud. Nu vil jeg ud og se Livet! det er latterligt at være sørgmodig! Jeg vil gaa i Seng og glemme, hvor vred jeg er! De skal have Jagt her i næste Uge Fasaner. Gud véd, om her kommer en hel Masse gamle Mænd. Jeg har ikke hørt, hvem der kommer.
Han havde vist hørt de unge snakke om, at det undertiden kunde hænde, at Knaldperlerne ved Knaldet røg op i Øjnene, og han holdt derfor sin Bøsse saa langt til Siden, at Skuddet gik hen over Dækket og nær havde ramt Kaptainen. Nu blev Kaptainen vred for Alvor og gav Kommando til, at man skulde skyde i Løb. Matroserne stillede sig hen paa Agterdækket og løb een for een hen over Dækket.
Det er, hvordan de Asener har faaet fat i mit Portræt. Det er jo det sidste, der blev taget af mig det har jeg ellers ikke givet til Andre end Dig og saa ..." Hansen-Maagerup saa bedende paa ham. "Bøg, Du maa ikke være vred, det er mig, der ..." "Har Du givet ham det?"
Imorgen lave vi det Altsammen om igjen.« Men jeg kunde nok see paa Gamle og Corpus Juris, at det ikke var Løier og Comediespil. »Er Du saa længer vred, fordi jeg lo igaaraftes?« spurgte Corpus Juris. »Om jeg er vred?« og jeg foer hen til dem og omfavnede dem og knugede dem og trykkede dem, som om jeg ikke havde seet dem i mange, mange Aar.
"Har De været vred de sidste Dage," spurgte hun og blev ved at spille. "Hvorfor skulde jeg være vred?" "Jeg véd det ikke" hun gled hurtigt helt op i de dybe Toner "men jeg har været bedrøvet over det." Han svarede ikke. Han blev ved at se paa hende, hun spillede. "De véd jo dog, jeg er Deres Veninde," sagde hun og vendte Hovedet halvt.
"Hvorfor skulde jeg være vred?" Ingen af dem kunde sige, hvordan det var gaaet til, men William havde taget hendes Arm og sad og klappede den med sin Haand. Der blev ikke talt mere, han sad og vilde fange hendes Blik og blev ved at klappe hendes Arm. Musikken var gaaet over i Galop ... Saa rejste han sig halvt og bøjede sig frem over hende ... "William," det lød kun som et Suk.
Han maatte være født med en eller anden Naturfejl, saadan en Slags aandelig Vanførhed, der gjorde, at han altid kom trillende og stavrende ind i Forhold, hvor han blot traadte ned og ødelagde. Var han blot død! Hvorfor maatte man ikke have Lov at gøre Ende paa et Liv, hvoraf der kun spirede Sorg? ... Om Eftermiddagen kom Bøg hjem. Han var forstemt og vred.
Straks, hun kom ud fra Forstuen paa Posthuset, hvor hun havde været saa lykkelig glad, mens Postmanden lakkede Brevet og førte det ind og gav Kvittering og alting, var Angsten kommen: Hvis han blev vred, hvis han nu kun blev vred. Og om Natten havde hun ikke sovet, mens Tanken blev større og større i hendes Hjerne: at han blev vred.
De hørte, mens de spiste, de to Gamles dybe Aandedrag og nogle afbrudte Ord fra Bertelsen, der talte i Søvne, ligesom i en vred Opsætsighed. Inde fra "A" lød Skridtene frem og tilbage. Frøken Petersen spiste videre, og inde paa Salen blev Bertelsen ved at tale i Søvne. Frøken Roed rejste sig for at se efter ham; men han laa kun og kastede sig, med knyttede Hænder, som han plejede.
Men jeg er jo ogsaa bare en fejg Kvinde; i Stedet for at rejse mig og fortælle alle Gæsterne, hvor ussel og nedrig han er; og vil Du tro mig, at Moder vilde blive mest vred, hvis jeg gjorde det, saadan er vi usselige svage Kvinder, og jeg kan godt forstaa, at Du og andre rigtige Mænd mange Gange maa foragte os dybt . Aa, hvor vilde jeg dog ønske, at jeg var saadan en Kvinde som Charlotte Corday eller Jomfruen fra Orleans, for saa skulde jeg vise Jer noget andet!
Dagens Ord
Andre Ser