Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juli 2025
Vil du slippe! hvæsede han. Og Hans Peter slap det Tag, han havde faaet i den Sortes Strube. Hvorpaa han vred sig om paa Ryggen og hylede af Smerte. Jakob kom op paa Knæ, han var nu aldeles rasende, Øjnene traadte ham ud af Hovedet, og han havde Fraade om Munden. Paa ny hævede han Kniven, denne Gang for at støde den i den ulykkeliges Bryst.
Jeg begyndte at blive urolig. Thi hvis jeg nu dog havde taget Feil, hvis Emmy og Andrea Margrethe virkelig havde fæstet deres Hu til mig? Jeg mindedes Andrea Margrethe, hvor forundret hun havde seet ud, da jeg ikke vilde dandse med hende, og hvorledes hun havde spurgt mig, om jeg var vred paa hende?
-Hvorfor ser De dog saa bedrøvet ud? spurgte hun saa omsider. Som oftest svarede han ikke, hans Læber skælvede blot, mens han holdt dem fast lukkede. -Er det mig, som gjorde Dem bedrøvet? -Aa nei De og han saa paa hende men jeg tror, De er vred paa mig. -Men, hvorfor dog? hvor falder De dog paa det? Jeg har jo slet ingen Grund til at værre vred.
Frøken Hansen gik op og ned, talte ikke, tog hans Hænder og slap dem raadløs igen. -Om nogen kom om nogen kom, blev hun ved at sige og vred Hænderne. -Hr. Adolf Hr. Adolf hun havde bragt Vand og dyppede sine Fingre for at væde hans Tindinger. Der kan komme nogen, der kan komme nogen, sagde hun og vidste ikke selv, hvad hun talte. Han løftede Hovedet og saa' forvildet paa hende.
Jeg forstod slet ikke, at hun kunde tage denne Sag saaledes, og vilde sikkert være bleven vred som en Tyrk, hvis jeg ikke havde faaet en Følelse af Usikkerhed og en Anelse om, at jeg spillede en komisk Rolle. Men du glemmer jo helt at se efter, Harald, sagde hun, da jeg vedblev at række Brevet hen til hende. Du har Ret, afgjorde jeg, uden at værdige Dokumentet et Blik, og kastede det paa Gulvet.
Han svingede frem og tilbage og fægtede med Armene. Hvert Øjeblik maatte han sætte sig ned. De andre vred sig paa Tofterne af Latter. Preben Flyge laa nogen Tid og saa paa det. Baaden kom ikke videre: den syntes fordømt til stadig at snurre rundt om sit eget Midtpunkt. Tilsidst tog Mandskabet ombord Aarerne ind. Og efterhaanden blev de stille ogsaa de.
Og snart krympede hun sig sammen, svøbt i Tæppet, og klynkede saa sagte; og snart syntes hun, hun skulde kvæles under Smerten, og hun vred de oprakte Hænder, og Fingrene ilede fortvivlet gennem det svedige Haar. -Hvilken Elendighed Himmel dog hvilken Elendighed. Hun blev siddende opreist. -Ja saa maa Dagene ... blive som Sandet.
Og hans Latter hvor hun havde elsket hans Latter. Det var vist paa Thorsholm ... Ja en Dag i Efteraaret ... Hun stod og satte Blomster i en Skaal. Saa tog han pludselig hendes Hænder, som var vaade, og han sugede Vandet af med sin Læbe, og da hun blev vred og vilde skænde, bed han hende i den lille Finger over Neglen og lo og lo ... Men der var et lille Mærke mange Dage.
Men han ænsede hende ikke og fortsatte: Og jeg er vred paa Solen, der skinner, sagde han og paa Fuglene, der synger! Jeg er vred paa Ungdommen, der leger paa de blomsterklædte Marker. Og jeg er vred paa Foraaret, som just nu knoppes derude! Jens Oluf ... Jens Oluf ... ... Hvorfor døde jeg ikke, medens det endnu var Vinter! vedblev han Hvorfor gravede man mig ikke ned i Sneen!
Han saá saa vred og bebrejdende ud, og jeg vilde nødigt, at han skulde tro, at jeg var lunefuld. Vi saá dem ikke igen før til Te, jeg mener Sportsmændene. Men Tetiden paa Tryland er ikke hyggelig. Den er lige saa stiv som de andre Maaltider.
Dagens Ord
Andre Ser