Men det var Deres egen Skyld, hvorfor vilde De ikke tage mig paa Raad med? Jeg havde netop dengang en prægtig Fux, som jeg vilde af med; den skulde De have faaet for halv Pris, men nu blev den solgt til Morten Jensen.« »Saasagde Præsten og gabede, saa jeg kom ogsaa til at gabe, hvorfor jeg besluttede at søge lidt Afvexling i Underholdningen. Jeg saae, at Hr.

Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde ind, have I forhindret." Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting; thi de lurede ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.

-Vel saa begynd, sagde Herluf og blev i Kontoret. Ouverturen begyndte og lød dæmpet op bag Tæppet, mens Solisterne løb febrilsk til og fra deres Garderober. Men Herluf blev; han kunde ikke gaa ned i Salen, han vilde ikke kunne udholde det.

Hans Dags Tider, og at hun vidste ikke, enten hun var besat eller ej, stillede sig ellers an for Kommissionen med sære Ord og Gebærder, ligesom hun vilde gjøre Komplimenter for de omkringstaaende, gjorde et Par Gange sine Ophævelser og anstillede sig imidlertid at være dum . Var dog let at holde, svarede ellers meget trodsig til, hvis som hun blev tilspurgt.

Som denne Kongelige Befaling ankom, satte M. Oluf sig derimod med største Ivrighed, sigende at han vilde forsvare sin Mening til det yderste, og at Maren Spillemands Bekjendelse var sket af Djævelen og ikke af hende selv, og at hans Samvittighed i dette Værk skulde ikke tvinges ved nogen Magt eller Myndighed, kaldte sin Sag Guds egen og Landets almindelige Sag, og at han vilde udføre den med Iver og Nidkærhed til Guds Ære, Sandheds Oplysning, Retfærdigheds Befordring og mange elendige, sukkende Menneskers Redning og Frelse.

Ja, gaa saa blot d'Hrr.! Tak for Hjælpen, nu skal jeg nok selv klare Resten. Deres Tøj kan De hente hos Inspektøren, eller hos mig, vi siger hos mig « Herredsfogden gav sine Hjælpere et hastigt Tegn, og alle fo'r ned mod Manden under vilde Tilraab om Overgivelse i Kongens Navn. Først ved Hylene syntes han at opdage Faren, thi først nu smed han Tøjet og løb, alt hvad han kunde. Betjentene efter!

Oluf med mangfoldige Attester, som han havde ladet opsøge hos den gemene Mand og dennem selv ladet sætte udi Stil og Form, og af nogle enfoldige Folk, som gamle Kærlinger, Daglønnere, Fiskere, Hospitalslemmer og andre deslige uforfarne Mennesker, som hverken kunde læse eller skrive, med trende Bogstaver ladet undertegne, hvormed han vilde gjøre besatte baade disse Mennesker, som vilde være det, saa og de andre, som var kommen udi bedre Oplysning og sig fra hannem havde afsondret.

Fru Herding gjorde intet for at spore hans Beslutning frem, thi med hemmelig Skræk imødesaa hun den Mulighed, at han en Gang virkelig kunde naa sit Maal. Ikke blot skulde hun saa have en fremmed Mandsperson i Huset thi et Værelse til den Pris fandt vanskelig en kvindelig Lejer men hun vilde ogsaa iøvrigt komme til haardt at savne Hansen-Maagerup.

Og med et friedes lange Luftskrig af Klokkernes blandede Tumult, klare og skingre Raab sprang ud højt oppe; vilde Klange, der var renere end nogen jordisk Lyd, blev til inde i selve Rummet. Det var som kastede usynlige Væsner sig oppe i den ildgule Luft, store hvide Legemer styrtede sig med Lynkraft omkring oppe i Luften og raabte ned, sang, klagede og sang.

Theodor Franz' kunstneriske Fragment. Han blev saa kejtet, med sine lange Arme, og han stod paa Tribunen og sank ned i Knæene, som om han vilde skjule sine egne Ben. -Hvordan staar Du, hvordan er det, Du staar. Hr. Emmanuelo de las Foresas var opbragt. Vil Du spille dem i Søvn er det maaske det, Du vil Idiot ... Ind. Charlot kom ind dobbelt kejtet. Hr. de las Foresas stod bag Portièren.