United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
... Efter Frokosten gik Søstrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget, før de kom op i Fru von Eichbaums Entré og tog Tøjet af. -Kære Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu først komme i Orden. -Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med Haanden: Den første Dag det bli'er jo altid let lidt støjende.
Fru von Pøllnitz havde i Vinter Plads i Logen vis-à-vis Prinsessens i første Etage. Hun tog Tøjet paa i den aabne Logedør; Fru von Pøllnitz havde Næseklemmen paa under Sløret. Lakajen havde løftet Portieren til den lille Salon. Prinsessen vendte sig og gik ham forbi. Hun kørte hjem. Hans Højhed Hertugen havde ventet paa Hendes Højhed til Piqué'en.
Husker Du, Jeres Sofie bragte Dig og "skulde hilse fra Fruen", mens hun tog Tøjet af Dig, det ene Stykke efter det andet, som om hun løste en Bylt op. Der var ingen, der forskrækkede Mama som Jeres Sofie: -Jeg véd ikke, sagde hun; men hun har Øjne, som søger hun alt Støvet paa Møblerne. Moder havde det med at blive hed i Hovedet overfor fremmede Piger.
Da Kæmperne standsede foran Hulen, mistede begge Bevidstheden. „Langsom“ vaagnede op af sin Afmagt inde i et stort Hus; man havde trukket Tøjet af hende og med snærende Baand surret hendes nøgne Legeme fast til Husstolpen. Hun gav sig nu til at kalde sine Hjælpeaander frem, een for een. Men hver Gang de nærmede sig, skræmte Kæmpen hende med et Raab.
Og dog han rørte sig ikke, talte ikke og holdt hende ikke tilbage; stod bare, som var han blevet lam med sit flove Ansigt, mens han saa' hende tage Tøjet paa med sært stive Fingre binde Hattebaandene om sit Ansigt som af Voks og gaa som en Søvngænger vilde gaa og lukke Døren sagte til.
Undertiden gik han hjem. Han syntes, det dulmede. Madam Pander sad og smaagræd. -Sidder han ikke der, sagde hun til Rullekonen, og ser ud som Elendigheden i Ansigtet og si'er ikke det Herrens Ord. Men man véd, hvad det er ja mæn man véd hvad det er ... Han vilde ikke ha'e Lys der var bedst i Mørke. Stille lagde han Tøjet fra sig, og han sad i den gamle Sofa i Hjørnet.
Men Ida blev siddende inde i Sofaen, med Hatten og alt Tøjet paa: hun saá paa Herrer og Damer, der blev ved at strømme ind. -Aa, vi har Plads, sagde hun og skubbede Skuldrene op ligesom i Theatret. Karl fik Overtøjet af hende og satte sig. -Saa, sagde han og strakte Benene fra sig, mens han slog Rynker paa sin Næse: -Nu skal vi spise paa Fransk. -Ja, sagde Ida og slog Hovedet rask tilbage.
Da vi kom hen til Kælderhalsen, sagde jeg: -De spiller; jeg saá Frøknernes Skygger paa Jeres hvide Gardin. -Ja, hviskede Du med en lillebitte angst Stemme. Vi kom ind og Du fik Tøjet af og vi kniksede rundt, først jeg og saa Du, og din Moder sagde over Kortene: -Har Ida været artig? -Ja; det var vist første Gang, Du løj, min Pige. -Ja, gaa saa i Seng. Du véd, om Mandagen øver Du Klokken syv.
Om Aftenen sad de i Stuen. Fader og Moder i Sofaen, Faderen sad hele Tiden og klappede Moders Hænder, Herluf havde han paa Skødet. -Ja, det er Tid, sagde Faderen. Moderen rejste sig og begyndte at tage tøjet paa, men hun lod det ligge og gik hen til Vinduet, hvor hun græd med Hovedet mod Stolpen. Da Vognen var forspændt, kom Tine som en Stormvind med sit Tørklæde over Hovedet.
Hun tog kun stille Tøjet af igen, og de gik ind alle fire gennem Stuen, gennem Mellemstuen, ind i det gule Lys. Fogden bragte en stor Salmebog. Men Moderen sang ud i Luften og uden at se paa den døde Søn: Naar jeg betænker ret den Stund, da jeg skal heden fare, min Sjæl sig fryder mangelund, som Fugl ved Dagen klare.
Dagens Ord