United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Véd De hva', Ida, sagde han og blev ved at se paa Kullene: -Jeg er egentlig en Hjemmemand. -Ja. Ordet kom saa ganske sagte. Karl strakte sin Haand ud i Mørket og tog hendes. -Tak for idag. -Tak, hviskede hun. Hun stod op og tændte Lysene. Hun var saa bleg, mens hun gjorde det, en Bleghed, der ligesom lyste. Karl fik Tøjet paa og ganske lydløst aabnede hun Døren.
Atter truede han med Revolveren og smilede ondt. »Tag jeres Frakker af! Naa! En to « Kunstnerne adlød mekanisk og trak Frakkerne af. Fyren saa paa dem, følte paa Tøjet, men syntes ikke tilfreds. »Vesten med!« brølede han. »Jamen, kæreste Herre « Lane standsede midt i Sætningen. Det hjalp ikke at modsætte sig, Vesten kom af. »Saa værs'god, maa vi saa være fri?«
-Det maa være hjemme, sagde Karl, som begyndte at hjælpe hende Tøjet paa: Paa Deres Værelse.... -Nej dog, sagde Ida, og hun lo. -Hvorfor? -For det er forbudt. Ida blev ved at le, men Karl rakle hende blot Hatten og sagde: -Aa pyt. De gik ud gennem Hotelgangen og Portier'en vilde lukke Døren efter dem, da Ida sagde, glædestraalende: -Nu, maa jeg; og stak ham en Krone i Haanden.
Nej ... smilede Minka og spillede den blysomme vi ... æ ... vi ... Aa, Hans, gaa Du ud og faa spændt fra! afbrød hun saa leende sig selv Og tag dit Overtøj med. Hans samlede Tøjet sammen og tumlede ud. I har det nok stadig med Varme, hva'? lo Jægermesteren og saa efter ham Ak ja, hvem der endnu aad friskbagt Hvedebrød, ha, ha! En anden Ens Kage er blevet noget tør!
-Frøknerne Abel, sagde Hr. Bai: Hr. Huus. -Ja, jeg har saamænd hentet min Yngste fra København, sagde Enkefruen umotiveret. -Fru Abel, sagde Hr. Bai. Hr. Huus bukkede. -Frøken Linde det var Præstefrøkenen Hr. Huus. Præstefrøkenen nikkede. -Og min Kone, sagde Hr. Bai. Hr. Huus sagde et Par Ord, og de gik alle ind for at faa Tøjet. Proprietær Kiær rullede af med Forvalteren. De andre gik.
-Naa, for Fanden, sagde Karl, og det var, som han rystede noget af sig: det gaar nok over ... Ta' Tøjet af. Ida var ude. Et Øjeblik, kun et Nu og kun med Albuen, støttede hun sig til Væggen.
Bai var en god Selskabsbroder; og paa Stationen havde han Orden i Tingene, om han just ikke selv var saa grumme ivrig i Tøjet. Fruen var lidt stille af sig, men det gjorde altid godt at se hendes milde Ansigt. Hun saa' ud som en ung Pige, naar hun sad mellem Fruerne til de store L'hombrer.
-Hun fik laaset de havde uvilkaarlig halvhvisket begge to og Karl tog Tøjet af. -Ja, saa var vi her, sagde han og rystede hendes Haand. -Ja, sagde Ida og lo: Her skal De sidde. Hun pegede paa den brede Stol. -Det var Satan til Juleaften, sagde Karl og strakte Benene fra sig, mens han saá paa det hvide Bord. -Ikke, sagde Ida, hun syntes, hun havde følt just det samme.
-Hvad nytter det med en Pige? sagde hun. Hun kom efter Skoletid med Spaankurv og Bel-ami. Bel-ami havde egen Kurv ved Kakkelovnen. Hun gik lydløs om og lavede Livretter. Naar Bordet var færdigt, havde hun Tøjet paa. Bai bad hende dog endelig blive og spise det Stykke Smørrebrød med sig. -Ja, hvis De hellere vil, at jeg bli'r, sagde Lille-Jensen.
-Og saa kommer Snakken, indefra Dameværelset, hvor hun ta'er Tøjet paa ... Lange læste et Par Linjer, stadig malende, bevægende den ene Haand Forstaar du, det skal jo nu udføres , forstaar du ... Saadan lidt søvnig Snak som de er med Støv i Øjnene.... -Her er et brillant Sted i Kotillonen i siste Tur, naar de er blevet saadan rigtig smidige i Livene ... Han læste igen....
Dagens Ord